© bilmagasinet.dk

Zenvo til salg i USA

Pris på amerikanske plader: 6,6 mio. kr.

21. oktober 2010 af Steen Bachmann


Den amerikanske sportsvognsspecialist og bilimportør Red Sea Distribution oplyser, at de har indgået kontrakt med Zenvo Automotive om at være importør af superbilen Zenvo  ST1 til det nordamerikanske marked.

Vi har ikke hørt meget til Zenvo siden den var stjernen på Bil Magasinets stand i Biler i Bella i februar 2010, men folkene bag arbejder videre på fuld kraft med projektet og har blandt andet også Dubai med i planerne for at sælge bilen. 

Zenvo ST1 kørebillede
Zenvo ST1 kørebillede© bilmagasinet.dk

Den centerplacerede V8-motor er Zenvos egen konstruktion. Den maksimale effekt er 1.104 hk.

Se Bil Magasinets videotest af Zenvo

Egenvægten (bilens vægt uden brændstof, olie, vand, væsker og fører) angives til 1.376 kg, hvilket rækker til en 0-100-tid på 3,0 sek. Topfarten er elektronisk begrænset til 375 km/t.  

Red Sea Distribution forventer at udnævne en begrænset række amerikanske forhandlere inden for kort tid.

Der skal bygges 15 stk. om året på den lille fabrik ved Præstø, Sjælland, og prisen på gaden i USA bliver $1.225.000 - 6,6 mio. kr.

 

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...