Bil Magasinet har modtaget rigtig mange fotos, af den danske superracer Zenvo, som kørte i sandkassen ved SportsCar Events "får-en-tur-i-en-racer"-arrangement på Jyllands-Ringen.
Den store hvide racer mistede fodfæstet for enden af langside og gled sidelæns ud sandet, hvor den ramte dækbarieren. Hvad skete der?
"Vores mand bag rattet missede sit bremsepunkt. Han sad og forklarede passageren (som var en af de andre kørere) om bilen, så hans indgangsfart til svinget blev alt for høj. En typisk fejl 40", forklarer Jesper Jensen.
"Det tog nogen tid, at grave den ud af sandet, men vi fik bare en mindre skramme i venstre forskærm. Vi kørte videre resten af dagen, og vi kørte også bilen hjem, så skaden er til at overse", siger Jesper Jensen, som til gengæld er mere en overrasket over den enorme opmærksomhed, den lille afkørsel har fået.
"Det er helt utroligt så mange henvendelser vi har fået efter afkørslen. Det kan vi naturligvis kun være stolte af. Det vidner om, den interesse og opbakning der er til vort projekt, og det er vi rigtig glade for", siger Jesper Jensen