© bilmagasinet.dk

Sportscar Event 2010: Køb en tur i Zenvo

Auktionen er skudt i gang: Byd på en eksklusiv tur som codriver i den danske superbil

27. maj 2010 af Steen Bachmann

 

Til Sportscar Event 2010 er de fineste sportsvognshuse fra Tyskland, Italien, England og USA repræsenteret - ikke desto mindre er det absolutte scoop i år dansk.

Den danske supersportsvogn Zenvo ST1 kommer nemlig til FDM Jyllandsringen den 29. maj og på FDM Sjællandsringen den 6. juni. Som det eneste sted i verden bliver der mulighed for at købe sig en tur i bilen med 1.104 hk.

Turene bliver udbudt i samarbejde med Lauritz.com, der står for afviklingen af auktionen. Overskuddet fra auktionen går som alle andre køreture i Sportscar Event til Børnecancerfonden.

Mål: At matche Veyron
Zenvo er Jesper Jensens vision og drøm - målet var at bygge en bil, der hvad effekt og eksklusivitet angår kunne sætte ellers utrolige Bugatti Veyron på plads. Midlet er først og fremmest at konstruere en motor med væsentlig større effekt end Bugattien, der har 1.001 hk. Derfor har Zenvo fået 1.104 hk.

Bilen, der er ved at placere Danmark på sportsvognenes verdenskort, er en Zenvo ST1 med disse data: 1.104 hk, under 3 sekunder, over 350 km/t og en pris på 5,6 mio. kr. - hvilket bliver til ca. 16 mio. kr., hvis der skal et sæt danske nummerplader på.

”Vi jagtede den rigtige motorblok i USA,” forklarer Jesper Jensen, ”Vi kunne dog ikke finde en motor, der kunne leve op til vores krav, hvorefter vi gik i gang med at designe vores egen blok. Blokken er lavet i aluminium for at holde vægten nede. Blokken er designet til at kunne holde til mere end 2.000 hk, for at sikre os at motoren er langtidsholdbar”.

Klik på billedet for at følge auktionen på Lauritz.com.

© bilmagasinet.dk

Første tur i Zenvo
Se video med Bil Magasinets første test af Zenvo og læs om den danske bildesigner Christian Brandts tanker og ideér bag Star Wars-looket.

 

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...