Shmee150 er en af verdens største bil-youtubere. Bag det kryptiske Youtube-navn står Tim Burton, der har mere end 2,3 mio følgere på sin Youtube-kanal, og hans video, der afslører købet af en Zenvo TSR-S, blev set af mere end 300.000 på tre dage. Videoen er optaget hos Zenvo i Præstø.
Bilen bliver bygget fra bunden af til Tim, og i sin første video afslører han, at han vil følge specifikationen og opbygningen af bilen i flere kommende video-afsnit optaget i Præstø.
Tim Burton, der er 34 år, nåede at starte og sælge en elektronik-forretning, inden han i 2010 etablerede sig som videoblogger med fokus på sportvogne og superbiler.
Fra starten har Shmee150 lagt et stort antal videoer op hver eneste uge, gerne hver anden dag, og de er næsten altid mere end 15 minutter lange. Hans stil er energisk, begejstret, vidende og grundigt rapporterende om alt, der har med sportvogne og superbiler at gøre.

Zenvo ender i vild bilsamling
Et væsentlig omdrejningspunkt for kanalen, er hans eget liv med sportsvognvogne og superbiler, som løbende bliver udskiftet og brugt flittigt, og på hans kanal følger man med i, hvordan han bruger og lever med dem, ligesom som køb og salg af dem, fylder en del.
Aktuelt omfatter hans samling blandt andet (liste og linkopdateret 8/11)
- McLaren Senna
- McLaren 675
- Mercedes SLS Black Series
- AMG GT R
- Mercedes G63
- Ford Focus RS
- Toyota GR Supra
- Porsche Taycan Turbo S
- Aston Martin Vantage GT8
Og fra midten af 2022 også en Zenvo TSR-S.
Se Scmee's opdaterede liste her.
Salget er kommet i stand via Zenvos pr-mand og Zenvos britiske forhandler, og der er ikke tale om et sponsorat. Ifølge Zenvos indehaver, Troels Vollertsen, har Tim Burton bestilt og købt den nye bil til listepris, som er omkring 10,5 mio kr.

Zenvo-indehaver Troels Vollertsen forklarer Shmee150's Tim Burton om Zenvo TSR-S
”Vi har haft kontakt med Shmee150 i snart mange år, og Tim har kørt med og selv siddet bag rattet af adskillige Zenvoer, så vi kender ham godt, han kender vores biler godt, og han har altid været begejstret for dem. Det kommer dog lidt bag på mig, at han rent faktisk vil købe en, men det er vi selvfølgelig særdeles glade for", siger Zenvo-indehaver Troels Vollertsen.
Tim Burton har bestilt en Zenvo TSR-S, som er gadeudgaven af Zenvos baneracer, eller den mest baneorienterede udgave af Zenvos gadebiler.
Det bliver den 17. Zenvo fra fabrikken i Præstø, og det bliver en Zenvo lige som alle andre, men da de kan individualiseres ud i alle detaljer, er det ret omfattende, at vælge detaljer og specificere bilen.
En Zenvo TSR-S har 1.175 hk, hvilket ifølge Tim Burton selv gør bilen til den første ”Hypercar” i hans samling. Han forventer at modtage den i midten af 2022.