VW Up vs. Kia Picanto og Renault Twingo

Lede ved offentlig transport? Frygt for stigende benzinpriser? Eller et dugfrisk kørekort i inderlommen? Uanset, hvad motivet er for at købe en mikrobil, kunne timingen ikke være bedre: Canon-kameraet har tre af de bedste i søgeren på vej over Langebro i København:

Renault Twingo, baseret på den velkørende Clio II, er tilbage med opstrammet ansigt, ESC, 75 hk og priser helt nede fra 79.900 kr.

I midten ligger VW Up med det brede smil, en letløbende 3-cylindret motor på 75 hk og eksotisk udstyr som City Emergency Brake, der automatisk hugger bremserne i, hvis du glemmer at træde på pedalen i midten. Højeste udstyrsniveau High koster fra 117.989 kr. Med 15 mm sænket sportsundervogn, 16” fælge, aircondition og navigation sniger prisen sig op på godt 140.000 kr., så den matcher det koreanske udstyrsorgie yderst til højre:

Kia Picanto med Exclusive-udstyr (læs: Alt! Inklusiv fuldautomatisk klimaanlæg, sideskørter og varme i rattet) og en 85 hk 1,2-liters firecylindret motor.

Men er det nok til, at den sejrsvante koreaner kan køre dem hjem på rutinen?

Efter billederne er i kassen, springer jeg ind i Renault Twingo, som i nærværende spalter har været omtalt som den mest ”voksne” discountbil. Men overliggeren er hævet siden. Trods facelift åbnes dørene med vippepaler a la dem, som Fiat skrottede med Uno-modellen i forrige årtusinde. Ergonomien i kabinen er også af ældre dato: Jeg sidder for højt og langt væk fra rattet, der ikke kan justeres tættere på, på kort­hyndede sæder, der er cirka så ­komfortable som en rokoko-pude.

Ny, groovy plast på diverse greb og luftdyser har ikke gjort noget afgørende for kabinens bedagede udtryk, der toppes med et monokrom digital-speedometer i midterkonsollen. Nuvel, det er en billig fransk bil med et acceptabelt udstyrsniveau: Fartpilot, ESC, seks airbags og fjernbetjent centrallås er standard, og der fås billigt, men genialt ekstraudstyr som bagsædesystemet (5.900 kr), hvor de to siddepladser kan forskydes i længderetningen til gavn for ben- eller bagagepladsen.

Motoren er med 16 ventiler og nøjsom tørst men tikker gammeldags som en stødstangsmotor. Gearskiftet fik på puklen af vores anmelder efter første tur i Frankrig, men han må have prøvet en ufærdig forserie-bil for halleluja for et godt gearskifte med overraskende præcise skift, da jeg flittigt skifter gear gennem københavner-trafikken:

Motoren skal holdes på mærkerne, for med en anstrengt lyd skal den først slæbe sig gennem den nedre og midterste del af omdrejningspektret, før den løsner op og leverer en hæderlig indsats, når du træder speederen i bund. Længe.

Undervognen er stivbenet uden at være sportslig, så du falder aldrig helt til ro bag rattet over ujævn asfalt, hvor også støjniveauet burde være lavere. Det er en ærlig, praktisk bil med en aparte indretning. Du vil elske at forære en Twingo til dine børn, for de skal virkelig gøre en indsats for at køre for stærkt. På motorvejen og i mellemaccelerationerne kan den ikke følge de to, mere moderne konkurrenter - men prisen er så sandelig også derefter.

Har du set en skrabet, standard VW Up, kan det måske være svært at ­forstå hypen, men som den ruller gennem Københavns gader i hvid lak på sine 16” fælge, får den mere opmærksomhed end en nytrykt Pirelli-kalender på et autoværksted. Hvornår har du sidst oplevet en Mazda MX-5-chauffør flå bilen ind til siden for at besigtige din 140.000 kr. mikrobil?

Den iPod-agtige æske kan heldigvis mere end at se smart ud i gadebilledet: Bagagerummet er testens største og forsynet med et gulv, der kan hæves, hvis du har brug for en helt plan bund. Men det mest tillokkende ved bilen er den aura af dyrt tysk kram, der hænger over den: Dørene smækker tungt, som lågen på et Franz Jäger-pengeskab, når du kommer fra en Twingo.

Siddepositionen i de sporty sæder med integreret nakkestøtte er spot-on for en testperson på 180 cm, og der er god adgang fra begge forsæder til et relativt rummeligt bagsæde. Med så ­gennemarbejdet ergonomi går det nok, at rattet kun kan justeres op/ned. Indretningen er simpel og ualmindelig lækker for en bil i den her prisklasse: Et stort speedometer hilser storebror VW Beetle, ligesom det lakerede instrumentpanel (fås i fem farver, afhængig af bilens lak her med udstyrsniveauet High) prikker til din indre liebhaver.

Aircondition skal tilkøbes til 5.000 kr. og det samme skal en DK-pakke til 9.000 kr, der giver dig alt, hvad du reelt har brug for: Maps & More-navigation (ikke afbilledet), parkeringssensorer bag, fartpilot og multifunktionsanlæg.

At testbilen tillige har fået sportspakken med 15 mm sænket undervogn og 16” fælge (standard: 15”) til 8.900 kr. virker umiddelbart ikke som en god idé, for under den første test brokkede jeg mig over, at Up blev for hård - og at navigationsanlægget i øvrigt var sløvt i optrækket. Enten tog jeg fejl - eller også kører Up’en bare på jævnere asfalt her i København: Den er fast og på ­mærkerne men på intet tidspunkt overrumplet af underlaget. Selv på motorvejen er den komfortabel, også når du kører med speederen i bund. Det bærbare Maps & More-navigationsanlæg, der også har Bluetooth og diverse statusopdateringer på bilens tilstand, må have fået en opdatering, for det fungerer hurtigt og upåklageligt i dag.

Up sætter trumf på med en smidig og letløbende motor, der trækker homogent og konstant fra 2.000 o/min op til 6.000 o/min. Kombineret med testens mest præcise gearskift får du en drivline, som du uden at tænke over det kører helt ud i gearene, hvilket skaber en herlig illusion om, at det går stærkt.

Godt underholdt tager jeg plads i Picanto, der kvitterer med hjulspin i 1. og 2. gear, da jeg udsætter den for samme dosis speedermassage, som VW Up lagde op til. Med 85 hk og 121 Nm er der mere pondus i motorrummet og til at begynde med virker koreaneren ­vitterligt så frisk, som den dobbelte rørhale og sideskørterne lægger op til. I mellemaccelerationer er der dog ikke den store forskel, og lyden er 50 pct. så inspirerende, så motoren alene bør ikke være det tungeste argument for at vælge Kia’en. Gearskiftet er heller ikke lige så præcist som tyskerens, men dog stadig mere end godkendt.

Læs også: Test af Kia Picanto

Det er som om, Kia-folk har nærstuderet klassekammeraternes udstyrslister - og så toppet op på alt. Bortset fra VW’s unikke City Emergency Brake-system, Bluetooth (fås til 2.499 kr) og navigation, har den lille Kia alt, hvad hjertet begærer af luksus: Nøglefri adgang og start (som virker fremragende), fire skivebremser, syv airbags, hill-start og varme i rattet. Dertil syv års garanti/150.000 km. For at nævne det væsentligste.

Sæderne er mindre sportslige og støttende end i Up men stadig en opgradering i forhold til Twingo. På bagsædet er der lidt mere knæplads end i VW Up, der til gengæld levner bedre plads til dine fødder. Bagagerummet er testens mindste, og bunden er beklædt med et tyndt filttæppe.

Der er ikke en finger at sætte på køreegenskaberne - den er en tand mere hjemme på motorvejen end Up med lidt flere kræfter at byde på, og den er god gennem byen. Men den vinder aldrig på samme måde testholdets hjerter med sin neutrale undervogn og en servostyring, der er elektrificeret i en grad, så du ikke har nogen føling med forhjulene. Den slags betyder normalt intet i denne klasse, men nu byder VW sig til.

Picanto virker ganske enkelt som en billigere og mindre gennemtænkt mikrobil end VW Up med sine lettere døre, besværlige bagsædeadgang i venstre side og mere sarte stofmaterialer bag på sæderne - tilsat en hulens masse udstyr, som er rart at have men ikke bydende nødvendigt. Med 15” alufælge, skørter og dobbelte udstødningsrør sammen med LED-bånd i forlygterne lægger den op til ballade. Men den er ikke meget mere sjov at køre end Picanto med samme motor til 95.899 kr.

Så én gammel kending ender med at blive sendt til tælling. Tilbage står Picanto eller Up? Objektivt set leverer Picanto mere af det hele og en næsten fejlfri præstation på køreegeskaberne - men enstemmigt er det VW Up, som testholdet slås om nøglerne til. Som noget nyt i den her klasse kommer her en mikrobil, som reelt er mere end bare et transportmiddel - den er munter at køre i, gedigent bygget med logiske, simple løsninger og har en relativ eksklusiv tysk bilfabrik i ryggen med, hvad der hører af liebhaveri. Beklager, Picanto, der er en ny Folkevogn i byen.

Konklusion: VW Up er mere end blot et alternativ til offentlig transport eller bil nr. 2 - det er en køreglad lille fætter med eftertragtet DNA fra Wolfsburg , skønt den er prissat som en discountbil. Kia Picanto gør det fremragende, men virker billig og overpyntet ved siden af simple Up. Og Twingo? Den er klar til pension.

#1 VW Up 1,0
En mikrobil, du har lyst til at køre længere end blot fra A til B. Up løser sin opgave perfekt med VW’s simple og gennemarbejdede opskrift på en smart, attraktiv og billig bybil.

#2 Kia Picanto 1,2 Exclusive
Udstyrsorgiet kører fejlfrit, ser godt ud og er lidt større end VW Up, men taler ikke til din indre liebhaver på samme måde, selv om udstyrslisten imponerer. Føles mere blik-agtig.

#3 Renault Twingo 1,2
Twingo får point for sit smarte bagsæde, meget lave pris og omfattende standardudstyr inkl. aircon, men taber dem igen på en rustik kabine, en uraffineret undervogn og en uoplagt motor. Konkurrencen er nådesløs i denne klasse.

Kilde: Bil Magasinet nr. 237, april 2012