VW T-Roc Cabriolet

Så er VW T-Roc Cabriolet klar til sommer, og vi har skaffet prislisten!

VW lancerer en ny T-Roc cabriolet, som er deres første og indtil videre eneste cabriolet i segmentet for kompakte crossover-modeller. De danske priser er klar, og dem får du i artiklen hér!

27. april 2020 af Christian Birkekvist
VW T-Roc Cabriolet

Står godt til solbrillerne

Sommeren er lige om hjørnet. For mange betyder det køreture langs kystlinjen med vinduerne nede og vinden i håret. Vil du være helt klar til sommeren, så har VW bilen til dig. VW puster nyt liv i den populære T-Roc med introduktionen af cabriolet-versionen, der står godt til solbrillerne. 

T-Roc Cabriolet kombinerer det fede SUV-design med de sporty cabriolet-features. Og med en startpris på 366.996 kr. kan de fleste stadig være med. Så skal der cruises ned langs strandvejen!

VW T-Roc Cabriolet

Første cabriolet i segmentet

VW har en lang historie indenfor design af cabriolet-biler, der går helt tilbage til den første Bobbel Cabriolet i 1949. T-Roc viderefører nu traditionen og er samtidig den første cabriolet i segmentet for kompakte crossover-modeller. 

Tyskerne har forvandlet T-Roc’ens karrosseri fra en 5-dørs til en 2-dørs med et separat bagagerum, der rummer 284 liter. T-Roc Cabriolet måler 426,8 cm i længden og 152,2 cm i højden, som gør cabrioleten 3,4 cm længere end hatchback-versionen og 5 cm lavere som følge af en lavere frontruderamme.

Læs mere om VW T-Roc Cabriolet i et kommende nummer af Bil Magasinet, så aktivér dit abonnement på Bil Magasinet i dag ved at klikke hér!

VW T-Roc Cabriolet

Elektrisk kaleche

T-Roc Cabrioleten kører i hjulsporene på Beetle og Golf Cabriolet ved at benytte en klassisk kaleche i tre lag. Men til forskel fra de lidt ældre modeller skal du ikke selv ud af bilen og pille kluden ned.

Kalechen er elektrisk og ruller selv ned ved et tryk på en knap, og lægger sig bag bagsæderne. Det tager 9 sekunder at rulle kalechen ned og 11 sekunder at køre den op igen. Og Det kan den endda gøre mens du kører med hastigheder op til 30 km/t. 

VW T-Roc Cabriolet

Hvad med støj og sikkerhed?

Den tykke 3-lags kaleche skal sammen med lister langs døre og sideruder forsøge at minimere støjniveauet i kabinen. Windbreakeren bag forsæderne skal reducere turbulens i kabinen, når kalechen er nede.

Hvad med sikkerhed, når nu der ikke er noget tag? T-Roc’ens sensorer registrerer, hvis der er risiko for, at bilen ruller om på taget, og aktiverer et sikkerhedssystem. Et øjeblik efter popper to tykke paneler op bag nakkestøtterne på bagsædet. Tyskerens karrosseri er desuden forstærket adskillige steder, for at kompensere for det manglende tag.

VW T-Roc Cabriolet

Standardudstyr

Kystfræseren kommer i to udstyrslinjer. Den klassiske elegante Style, og den sportslige R-Line. VW’en kommer også i to motorvarianter. En 115 hk 1,0 TSI med 6-trins manuel gearkasse til 366.996 kr., og en 150 hk 1,5 TSI med 7-trins DSG-gear til 409.995 kr. 

Style-versionen har som standard 17” Mayfield-alufælge, kromelementer på for- og bagstødfanger samt hen langs bilens sider. Den er udstyret med adaptiv fartpilot, komfortsæder, 2-zoners klimaanlæg, hvid ambientebelysning, Lane Assist, læderbeklædt multifunktionsrat og Radio Composition Media infotainmentanlæg med 8” touchskærm.

VW T-Roc Cabriolet

Den sportslige R-Line

R-Line kan kun fås med 1,5 TSI-motoren og koster fra 459.995 kr. Forskellen på R-Line og Style udvendigt er, at R-Line har indfarvede R-Line-design stødfangere for og bag, indfarvede paneler nederst på bilens sider, R-Line-logoer og mørktonede LED-baglygter. 

Indvendigt er forskellen, at R-Line har et læderbeklædt multifunktionssportsrat og sportkomfortsæder med indtræk i en kombination af stof, leatherette og ArtVelour. 

Køreegenskaberne er mere dynamiske grundet den strammere sportsundervogn, som er 1 cm lavere, og køreprofilindstillingerne, der giver føreren mulighed for at tilpasse gearskifte, motorrespons og affjedring. T-Roc Cabriolet 1,5 TSI R-Line accelererer fra 0-100 km/t på 9,6 sekunder, har en topfart på 205 km/t og kører op til 14,9 km/l ved blandet kørsel.

Læs mere om VW T-Roc Cabriolet i et kommende nummer af Bil Magasinet, så aktivér dit abonnement på Bil Magasinet i dag ved at klikke hér!

VW T-Roc Cabriolet

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...