Opel concept
Opel concept© Opel

VW og Opel: Se vores frække mikrobiler

Viser forslag til eldrevne 1- og 2-personers bybiler

8. september 2011 af Steen Bachmann

VW NILS

NILS har kun ét sæde og er et bud på fremtidens mikrokøretøj til byen. Konceptbilen er bygget i aluminium og har mågevingedøre og fritstående hjul. Den er i stand til at accelerere hurtigt, og er 100 pct. eldrevet.

"Målet er en teknisk konkret og brændstoføkonomisk forslag til individuel transport i form af en elbil," siger Dr Ulrich Hackenberg, Head of Development fra Volkswagen.

Rækkevidden er 65 km og topfarten 130 km/t, hvilket ifølge VW gør den ideel som pendlerbil. I følge Tysklands pendant til Danmarks Statistik pendler 73,9 pct. af alle bilister, der bor mellem Berlin og München, mindre end 25 km om dagen på arbejde. I Tyskland pendler ca. 60 pct. af arbejdsstyrken i bil, og heraf kører 90 pct. alene.

NILS er 304 cm lang, hvilket er 50 cm kortere end VW Up. Den er 139 cm bred og kun 120 cm høj. Føreren sidder i midten, motoren ligger bag sædet, og de 17 tommer store alufælge har dæk med lav rullemodstand.

VW NILS
VW NILS© VW

Opel concept

Opel concept
Opel concept© Opel

Opels frække koncept har potentiale til at gå i produktion. Sådan formulerer Opel selv ambitionen med det eldrevne køretøj med to sæder, en rækkevidde på 100 km og en topfart på 120 km/t.

Konstruktionen har en køreklar vægt på cirka en tredjedel af en Corsa, hvilket skal medvirke til kvikke og sjove køregenskaber. Designet er inspireret af pluginhybriden Ampera.

Opel concept
Opel concept© Opel

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...