Volkswagen viser et forslag til en eldrevet varebil på Los Angeles Auto Show 2019. VW I.D. Buzz Cargo deler platform og drivline med mærkets første 100 pct. masseproducerede model, der er udviklet som elbil fra bunden af. Den bliver vist sidst i 2019 og kommer til Danmark i 2020.
Eldrevet VW Transporter
Den originale Volkswagen Transporter er en af de mest succesfulde varebiler i historien, og derfor henter man designmæssig inspiration her.
Den nye varebil er baseret på MED-platformen (Modular Electric Drive Kit), der skal bruges til adskillige kommende elbiler fra VW-gruppen.
I.D. Buzz Cargo vil kunne lanceres til det europæiske erhvervsliv i Europa i 2022.

Cargo vil blive tilbudt med lang rækkevidde og forskellige opbygninger af varerummet. Afhængig af batteripakke meldes om forventede rækkevidder på 350-500 km i WLTP-normen.
VW Transporter med 201 hk elmotor
Elmotoren yder 201 hk (150 kw), og driver baghjulene direkte uden gearkasse. Firehjulstræk vil også være en mulighed ved at tilføje en elmotor på den forreste aksel.
Udstyr omfatter solceller på taget for at bidrage til opladning af batteriet, delvist selvkørende funktion, et digitalt styret fragt- og logistiksystem og 230V-stik til håndværktøj.
