VW hjemkalder DSG-gearkasser

Omkring 9.000 danske ejere af biler med VW's DSG7 gearkasse skal have skiftet gearkasseolien

19. november 2013 af Andreas Lang Hedegaard

Problemerne med VW-koncernes DSG-gearkasser synes hidtil at have været forbeholdt visse kontinenter og lande. Ind til nu har den danske importør i hvert fald afvist, at der var et generelt problem med DSG-gearkasser i dansk registrerede biler.

Nu har VW-koncernen imidlertid udsendt en verdensomspændende hjemkaldelse på mere end 1,6 millioner biler med DSG7-gearkasser, og denne gang gælder det også dansk registrerede biler med DSG7-gearkasser,  selv om den danske importør ikke mener, at den fejl, der nu rettes, som er en udskiftning af gearkassens olie, ind til nu har berørt danske ejere af DSG7-gearkasser.

I en pressemeddelelse udsendt sent fredag eftermiddag hedder det:

"Det har samtidig vist sig, at særlige typer klimatiske forhold, som høje temperaturer og høj luftfugtighed kombineret med meget køkørsel, har stor indvirkning på hvorvidt fejlen opstår. Disse forhold gør sig ikke gældende i Danmark, hvorfor olieskiftet gennemføres som en forebyggende serviceaktion for alle Volkswagens DSG7-kunder."

Se den komplette ordlyd af pressemeddelelsen i boksen ved siden af.

I Danmark er det ifølge pressemeddelelsen alle Volkswagen biler med DSG7-gearkasse. Det gælder 9.000 Polo, Golf, Scirocco, Touran, Tiguan, Caddy og Volkswagen CC fra 2008 og frem.

Pressemeddelelsen forholder sig udelukkende til VW-modeller. Samme gearkasse fås i alle søstermærkerne Audi, Skoda og Seat, som dog ind til videre ikke har meddelt sig om problemet.

Bil Magasinet har tidligere skrevet om problemet. Læs mere om det her.

 

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...