VW har fået 30.000 reservationer på deres nye elbil

30.000 europæere har betalt depositum og reserveret VW’s første ID-elbil. Du kan også stadig nå at skrive dig op.

5. september 2019 af Mathias Brandt

Siden maj måned har potentielle kunder i hele Europa mod et depositum på 7.000 kr. haft mulighed for at indgå ikke-bindende reservationer til en produktionsplads for en ID.3 1ST. Folk som stadig er interesseret i en ID.3 1STeller en af de andre første ID.3-modeller, kan stadig gå ind på vores hjemmeside og registrere sig på en venteliste

ID.3 pre-bookere vil modtage mere detaljeret information de kommende måneder, og priser vil blive offentliggjort den 9. september i forbindelse med verdenspremieren på IAA i Frankfurt. Produktionen af ID.3 vil begynde i slutningen af 2019, og i midten af 2020 vil de første kunder få leveret deres ID.3.

Det er den første model i det, der indenfor kort tid vil udvikle sig til en familie af elbiler, som Volkswagen introducere for at gøre e-mobilitet spændende og prismæssigt attraktiv for mange mennesker. ID.3 er i de ydre mål på størrelse med en Golf, men indeni har kabinen samme længde som en Passat, fordi det store batteri er integreret i gulvet, og den kompakte elmotor er integreret i bagakslen. ID.3 vil kunne bestilles med tre batteristørrelser på 45 kWh, 58 kWh og 77 kWh, hvilket giver en rækkevidde på henholdsvis 330, 420 og 550 km. ID.3 kan lade med op til 100 og 125 kW afhængig af batteriets størrelse, hvilket gør det muligt at lade op til cirka 290 kilometer på kun 30 minutter.

Du kan se verdenspremieren på ID.3 fra Frankfurt motor show den 9. september kl. 19:45

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...