VW Golf 8 stationcar
Foto: Automedia, VW Golf 8 stationcar

HEY! Er det ikke den nye VW Golf 8 stationcar, som endnu ikke er præsenteret?

VW Golf 8 som stationcar er slet ikke præsenteret endnu, men vi har alligevel formået at fange den ude i den fri natur. Læs alt om fremtidens familie-Golf lige hér!

19. maj 2020 af Anders Richter

En stationcar lander snart i VW Golf-familien

Den helt nye VW Golf 8 er knap nok landet i butikkerne, før vores spionfotografer fra Automedia har fanget dens mere praktiske stationcar-broder på vejene i Tyskland.At dømme efter det ydre, er vi ude i en klassisk VW-transformation, som byder på mere evolution end egentlig revolution.

VW Golf 8 stationcar
Foto: Automedia, VW Golf 8 stationcar

VW Golf 8 stationcar får plads til det meste

VW Golf 8 er en af de mest populære modeller, VW-koncernen har på hylderne, og stationcar-varianten er endnu mere interessant for familiekøberne. I den gamle VW Golf 7 stationcar, eller også "Variant", som er stationcar på VW-spriog, havde den nemlig et bagagerum på 605 liter med sæderne oppe, mens det kunne udvides til 1.620 liter ved at lægge sæderne ned. Det er en hel del, og rigeligt til at rumme både barnevogn, hund, og hvad du ellers kan flå ned fra hylderne i den lokale Bilka.

VW Golf 8 stationcar
Foto: Automedia, VW Golf 8 stationcar

Baglygterne snyder på VW Golf 8

At dømme efter billederne er det tydeligt, at den nye generation af VW Golf 8 stationcar også har pladsen bagi prioriteret højt. I hvert fald er det bageste udhæng forholdsvist stort. Og husk ikke at lade dig snyde af baglygternes design på billederne, der klart ligner den gamle VW Golf 7. Det er snyd. Kigger du godt efter, vil du kunne se, at det bare er klistermærker, og at der inde bagved gemmer sig et sæt smallere baglygter i stil med dem, vi allerede har set på VW Golf 8 hatchback, som du kan læse mere om ved at klikke hér!

VW Golf 8 stationcar
Foto: Automedia, VW Golf 8 stationcar

Prisgæt og motorer i VW Golf 8 stationcar

I forhold til VW Golf 8 er vores gæt, at motorvarianterne vil blive stort set de samme i stationcar-varianten som i hatchbacken. I forhold til prisen, kan vi kigge på den nu udgåede VW Golf 7, hvor stationcar-varianten havde en merpris på omkring 14.000 kr. Det vil give os en prisliste, der ser ca. sådan her ud. Bemærk dog, at dette er kvalificerede prisgæt, og dermed ikke er de endelige priser:

  • 1,0 TSI 110 hk med 6-trins manuelt gear til ca. 260.000 kr.
  • 1,5 TSI 130 hk med 6-trins manuelt gear til ca. 295.000 kr.
  • 1,5 TSI 150 hk med 6-trins manuelt gear til ca. 330.000 kr.
  • 1,5 eTSI 150 hk mild hybrid med DSG til 355.000 kr.
  • 2,0 TDI 115 hk med 6-trins manuelt gear til 300.000 kr.
VW Golf 8 stationcar
Foto: Automedia, VW Golf 8 stationcar

Læs mere om VW Golf 8 stationcar i Bil Magasinet

Læs meget mere om VW Golf 8, så snart den bliver præsenteret endeligt, og husk også at vi tester modellen mod resten af klassen, så snart den lander i Danmark. Husk derfor at starte dit abonnement på Bil Magasinet i dag, hvilket du kan gøre på få minutter bare ved at klikke hér!

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...