Golf VI sætter ikke et hjul forkert og har køreegenskaber til topkarakter
Golf VI sætter ikke et hjul forkert og har køreegenskaber til topkarakter© bilmagasinet.dk

VW-forhandler i svindelsag

Landets største VW-forhandler afsløret i omfatttende svindel

4. februar 2009 af Carsten Nymann

Indtil i sidste uge husede Københavns sydvest-kvarter landets største, private forhandler af Audi og VW-personbiler, Svend Christensen Autohus, SCA.

Men så blev forhandleren efter 60 år pludselig opsagt af den danske importør SMC, og siden er skandale efter skandale blevet oprullet, det skriver Berlingske.dk samt Erhvervsbladet.dk.

Anklagerne går blandt andet på, at SCA har betalt for biler hos importøren med dækningsløse checks, at der er solgt biler under bordet til tyske kunder, samt at biler, der allerede er afsat til leasing-selskaber, er blevet solgt til anden side.

Siden fyringen i sidste uge er SCA lukket totalt ned, alle biler er fjernet fra butikken og hjemmesiden er pillet af internettet.

SCA's direktør Jan Rasmussen har indtil videre forholdt sig helt tavs i sagen, ligesom SMC's pressechef Henrik Hagen ikke har villet kommentere opsigelsen af SCA yderligere.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...