VW e-Golf bagfra ystad saltsjöbad

Kraftigt prisfald på VW e-Golf - spar næsten 100.000 kr.

Den danske importør har skaffet et parti af den udgående Golf VII med elmotor. Prisen er skarp, men kan den bruges i dansk trafik? Læs Bil Magasinets test

23. oktober 2019 af Anders Richter

VW e-Golf er en diskret elbil

I 2017 år blev en af de mest diskrete elbiler opgraderet med et nyt og større batteri samt længere rækkevidde. 

Det var der ikke mange, som lagde mærke til, for VW e-Golf er vel nok den mest diskrete elbil på markedet. Det er kun lysstriben nederst i kofangeren og den manglende motorlyd, der afslører, at eldrift er en hjørnesten i fremtidsplanerne for verdens største bilkoncern.  

e-Golf virker som en helt normal Golf

Har du siddet i en normal VW Golf, vil du med det samme føle dig hjemme. Alt virker helt normalt med undtagelse af instrumenterne, som viser kWh i ­stedet for o/min.

Batteripakken er på 35,8 kWh, hvilket giver en rækkevidde i WLTP-normen på 231 km. VW understreger, at rækkevidden i virkelighedens verden ligger på omkring 200 km. Det tal er ikke grebet ud af den varme luft.  

VW e-Golf blå forfra
VW e-Golf gearknop

Hvor langt køre en e-Golf på en opladning?

I løbet af testugen fik testbilen lov til at køre fra København og til Ystad i Sverige tur/retur. Turen er 198 km, og selv om den faktisk blev ladet i Ystad, så ville den kunne have klaret turen uden opladning. 

e-Golf har LED-forlygter, navigationssystem Discover Pro med 9,2” skærm, 2-zoners klimaanlæg, App-Connect og 16” letmetalfælge. 

Sikkerhed omfatter adaptiv fartpilot, nødbremse, vognbaneassistent og bindvinkelalarm. En Førerassistent Plus pakke fås som ekstraudstyr med blandt andet køassistent, der gør stop-and-go-kørsel mere sikker og komfortabel, og Emergency Assist, der bringer bilen til standsning, hvis systemet ikke længere registrerer aktivitet fra føreren.

Der medfølger montering af en hjemmelader fra Clever på købers adresse inklusive et Clever Unlimited-abonnement med en ladebrik, der giver adgang til Clevers netværk af offentlige ladestandere. Man betaler et fast månedlig beløb for fri brug af strøm, og den årlige afgift er beskedne 660 kr.

VW e-Golf motor

Skal man købe en e-Golf?

Det eneste, du skal huske på, er, at der på elbilsområdet sker rigtig meget i øjeblikket. Hvis du har brug en længere rækkevidde, bliver du nødt til at vente på den nye ID.3, der kun produceres som elbil og har en rækkevidde fra 350 km. Den kommer til Danmark i sommeren 2020.

Danske priser på VW ID.3

Fordelen ved at købe en eldrevet e-Golf nu er, at den kan leveres med det samme. Der er meget lave liggetider og høje brugtpriser på elbiler, fordi efterspørgslen er større end udbuddet.

Der medfølger omfattende udstyr, navigation og adaptiv fartpilot, og som pendlerbil vænner man sig hurtigt til den lydløse og kvikke drivline.  

Prisen på VW e-Golf?

VW e-Golf er sat gevaldigt ned i pris. Inden prisfaldet skulle du betale 320.395 kr. for en VW e-Golf. Men nu er prisen faldet til 229.995 kr. 

VW e-Golf er veludstyret og kommer bl.a. med LED-forlygter, Navigationssystem Discover Pro med 9,2” touchskærm, 2-zoners klimaanlæg, App-Connect og 16” alufælge. Sikkerhedsmæssigt er e-Golf også godt udstyret og kommer bl.a. med adaptiv fartpilot, nødbremse, vognbaneassistent og blind Spot-sensor. 

En Førerassistent Plus pakke fås som ekstraudstyr og byder bl.a. på en køassistent, der gør stop-and-go-kørsel mere sikker og komfortabel, og emergency assist, der bringer bilen til standsning, hvis systemet ikke længere registrere aktivitet fra føreren.

VW e-Golf fælge

VW e-Golf specifikationer

Pris fra 229.995 kr.
Batteri 35,8 kWh
Ydelse 136 hk, 290 Nm
Topfart 150 km/t
0-100 km/t 9,6 sek.
WLTP-rækkevidde 231 km

VW e-Golf årg. 2019 


Plus 
  • Gennemarbejdet 
  • Fin kabine 
  • Infotainment og udstyr

Minus 

  • 200 km giver begrænsninger på langturen

Vi synes 

  • VW e-Golf er et skridt på vejen mod den elektriske revolution.

VW e-golf Tesla Model s

Hvis du gerne vil køre elbil, men synes en Tesla er for dyr, så kunne VW e-Golf være en mulighed. Desværre er rækkevidden ikke på niveau med Tesla's biler.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...