© bilmagasinet.dk

VW Caddy 1,6 TDI Comfortline

23. februar 2012 af Steen Bachmann

Vi troede, det var en fejl, da vi hørte introprisen på den nye Caddy: 160.000 kr. Det er for en 1,2-liters benziner med 85 hk, 5-trins gearkasse og uden aircon, men med to skydedøre, højdejustérbart førersæde, og cd/radio med seks højttalere. Det er så billigt, at der ikke er nogen grund til at rasle rundt i en gammel Passat stationcar, hvis du kan holde det klodsede design ud.

Med VW’s 1,6-liters diesel med 75 hk og 5-trins gearkasse fås Caddy fra 184.200 kr. Testbilen har samme motor med 102 hk og Comfortline-udstyr med fire elruder, tagræling, klimaanlæg, alufælge, læderrat og tonede ruder bag. Læg hertil metallak til 11.944 kr., og vi rammer 287.616 kr. Det er godt nok en pæn slat mere end 160.000 kr. Ved 140 km/t er her ikke mere vindstøj, end at du kan høre musik og tale med dem på bagsædet, og skal der flere med, fås der en ­
3. række med to sæder til 12.196 kr.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...