© bilmagasinet.dk

VW Caddy 1,2 TSI Startline

8. marts 2012 af Steen Bachmann

Når vi tester nye biler, får vi sjældent fingre i den allerbilligste variant, men det har vi hér. I 2011 testede jeg en Caddy 1,6 TDI Comfortline med udstyr som klima, alufælge og syv sæder; en behagelig børnecontainer til næsten 290.000 kr. med udstyr. Testbilen her er helt anderledes nede på jorden.

Det er den skrabede dansker­variant med tilnavnet Startline og stålfælge, ingen aircon, fem sæder med et ­slidstærkt betræk (det betyder “det modsatte af lækkert”), og to store, letgående skydedøre. Fjerner du bagsædebænken, er her mere end 3,0 m3 plads til cykler og brænde. Motoren er en kvik og sparsommelig turboben­ziner med 86 hk, der på trods af et slagvolumen på kun 1,2 liter sagtens kan flytte det grå skrummel i en anstændig hastighed, hvis du motionerer den velafstemte 5-trins manuelle gearkasse. Topfarten er beskedne 155 km/t, og på motorvejen må du tage permanent ophold i højre vejbane. Men det er ok i en bil af denne type. 3. sæderække koster 12.200 kr., og aircon stygge 27.000 kr.

Pointen med den skrabede dansker­variant er prisen på 160.000 kr., og det er billigt. Køreglæde, elegant design og begejstring kan du ikke få til dén pris, men Caddy Startline er en reel familiebil.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...