Med livesending fra fem lokaliteter bliver Danmarks Indsamling 2013 et af de største shows i Danmark til dato. DR1 sender live fra indsamlingsshowet med underholdning af D-A-D, TV-2, The Storm med Pernille Rosendahl, The Blue Van med flere.
Støtter du indsamlingen, er der mulighed for at vinde en af seks nye biler doneret af Volkswagen Danmark. Der er tale om to Up'er, en Polo, en Golf, den nye Beetle og en Passat.
Det store indsamlingsshow sendes på DR1 fredag den 8. februar 2013 kl.19 - 23:59. X-faktor liveshow indgår som en del af showet.