VW Tiguan
© bilmagasinet.dk

Stortest: Langt fra en ordentlig p-plads

Subaru Forester 2,0D, VW Tiguan 2,0 TDI, Ford Kuga 2,0 TDCi og Renault Koleos 2,0 dCi

3. juni 2009 af Steen Bachmann

Ud af tømmermændene efter festen med VW Touareg, Volvo XC90 og Audi Q7 er vokset en klasse af kompakte SUV’er, som deler teknik med almindelige mellemklassebiler. Men hvad er der ved at eje en bil, der ser ud til at kunne aftjene værnepligt som B.S. Christiansens firmavogn, hvis den knap kan klare en rundtur på Bilkas parkeringsplads?

Subaru Forester, VW Tiguan, Renault Koleos, Ford Kuga
© bilmagasinet.dk

 

Vi besluttede at teste kompakt-­SUV’ernes evner i de ægte offroaderes kravlegård, nemlig Land Rover’s Experience Center på Tirsbæk Gods ved Vejle. Med os tager vi to velkørende kendinge, VW Tiguan og Ford Kuga. Herudover deltager feltets nyeste, Renault Koleos, samt den bil, der med rimelighed kan kaldes en af ­kompakt-SUV’ernes stamfædre, ­Subaru’s Forester. Ud over at udfordre firehjulstrækkernes offroad-evner kigger vi også på, hvordan de gør sig i ­hverdagsfamiliens asfaltjungle.

 

VW Tiguan

Fronten af Hvid VW Tiguan
© bilmagasinet.dk

OG det er netop i asfaltjunglen, vores VW Tiguan er sat på hjul. Kabinen er rummelig, sæderne gode og siddehøjden næsten lav som i en personbil. Interiøret, som er hentet i en anden ­crossover-model, nemlig Golf Plus, vinder ikke nogen priser for nytænkning, men der er masser af aflæggeplads, og alle instrumenterne er placeret logisk. Vores testbil er udstyret med 6-trins Tiptronic automatgearkasse, som gør bilen behagelig i bytrafik, og som skifter så kvikt, at man næsten skulle tro, at der var tale om en DSG-gearkasse. Under kraftig acceleration, i terrænet og under mellemaccelerationer ude på motorvejen afsløres dog gearkassens svagheder. Den udnytter simpelthen ikke dieselmotorens moment godt nok, idet den lader bilen løbe alt for langt op i omdrejninger, før den skifter. Det koster også på brændstof­forbruget - med manuel gearkasse er bilen opgivet til 15,6 km/l. Vores bil er opgivet til 13,3 km/l.

VW Tiguan fra siden
© bilmagasinet.dk

Ellers kører Tiguan fremragende. ­Styretøjet er fornuftigt vægtet og ganske præcist, og sportsundervognen matcher med sin stramme og personbilagtige opsætning bilens kompakte karrosse. I modsætning til konkurrenterne har VW ikke forsøgt at ramme et kompromis mellem barsk ­offroader og skarp gadebil. Hvis du vil have en Tiguan til offroad, kan du købe den særlige Track&Field-­version med blødere undervogn og stejlt afskåret frontpart. Det siger sig selv, hvilken version, der sælger bedst i Danmark, og derfor har vi valgt “gadebilen” til denne test - fuldt bevidste om, at det koster på offroad-pisten. ­

VW Tiguan interior
© bilmagasinet.dk

Tiguan’s lave front sætter grænser for, hvor stejle tilkørsler den kan klare, og et par cm ekstra frihøjde havde bestemt ikke gjort noget, når vi kravler gennem de dybe mudderspor. Men Tiguan’en knokler alligevel på uden af falde igennem på Tirsbæk - dog måtte Haldex-­firehjulstrækket gerne være kvikkere til at sende kræfterne tilbage til baghjulene. Til dem, der aldrig kunne drømme om at forlade asfalten, er en ren forhjulstrukket version også netop kommet på markedet.

 

Ford Kuga

Blå Ford Kuga
© bilmagasinet.dk

Ford Kuga fås ligeledes både med og uden Haldex-firehjulstrækket, som ligner 4Motion-systemet i Tiguan til forveksling. Kræfterne flyttes også her bagud til ­baghjulene, når ­forhjulene mister grebet om tingene, men også her sker det lidt for langsomt. Flere gange bruger systemet for lang tid på at finde ud af, hvilke hjul, der ikke har fat, og før firehjulstrækket når at kompensere, sættes ESC-systemet i stedet på sagen. Det er inde i byen, at Kuga er i sit es. Ganske vist føles den i stil med især Mondeo temmelig stor at bakse rundt med, men køreegenskaberne er en lillebil værdige, og den Focus-baserede Kuga er mere agil end Mondeo. Dieselmotoren er ikke nogen stor bonus for bilen.

Ford Kuga interior
© bilmagasinet.dk

Den trækker ganske vist formidabelt, når der er tryk på turboen, men momentet er kun til stede i et snævert område på omdrejningstælleren, og det gør, at Kuga i mange ­hverdagssituationer opleves svagere, end den er. I terrænet udstilles denne svaghed, når ­bakker og pløre skal forceres med så få gearskift som muligt. Når nålen for langt ned på o-­tælleren, står Kuga simpelthen stille. Under ­accelerationen er motoren støjende, men så snart den falder til ro, er der ikke meget, der forstyrrer, og ude på motorvejen ligger Kuga behageligt duvende. ­Styretøjet er let, men kommunikativt og præcist, og undervognen bestemt anlagt, men blødere og mere komfortabel end Tiguan’ens. Gearkassen er en umiddelbar svaghed, fordi vandringen er for lang, og selve skiftene er ikke ligefrem klik-klik-præcise.

Blå Ford Kuga
© bilmagasinet.dk

De største svagheder ved Kuga afsløres dog først, når du begynder at fylde børn og indkøbsposer ind i bilen. Med sæderne i brug er bagagerummet i Kuga mellem 90 og 110 liter mindre end i testens øvrige biler, og pladsen på de korte bagsæder er alt andet end imponerende. Selve layoutet af førerplads og instrumentbord er mere moderne og umiddelbart flottere end i de andre biler, men en detalje­gennemgang afslører trælse finish-problemer et par steder - blandt andet omkring gearstangen og ved kontakterne til elrudehejset. Trælse ridser i lakken på den kostbare Ford, der er næsten 30.000 kr. dyrere end den dyreste Mondeo. Til gengæld er Kuga’en i denne skribents øjne klart den flotteste og mest moderne bil at se på.

 

Renault Koleos

Grå Renault Koleos
© bilmagasinet.dk

Udseendet er til gengæld ikke noget, som Renault Koleos scorer mange point på. Ikke at bilen er grim, den skiller sig bare overhovedet ikke ud. Koleos ligner mest af alt en Clio Sport Tourer, som har haft grabberne godt nede i krukken med steroider. Den er Renaults første forsøg på en SUV, og naturligt nok har franskmændene trukket grundigt på ­koncernens tilgængelige knowhow fra ­Nissan, og det meste teknik er doneret fra X-Trail.

Koleos har, som testens eneste, HDC (Hill Descent Control), som guider bilen ned ad bakke med syv km/t. Ude på Tirsbæks arealer glimrer Koleos også med god frihøjde og korte udhæng, men i de stejleste bakker må ESC-systemet slås fra for, at Koleos kan knokle sig op på moment og hjulspin.

Renault Koleos interior
© bilmagasinet.dk

Platformen er Nissan’s såkaldte C-platform, som også har været brugt til den forrige Mégane. Mens gearkassen, som skifter let og præcist, må stamme fra Nissan, er motoren en potent og rimelig ­støjsvag sag, som Koleos bl.a. deler med den nye Laguna. Komfort og terrænduelighed er i højsædet, men Koleos lider på asfalten lidt af samme sygdom som Laguna, nemlig at små ­ujævnheder formår at bringe undervognen ud af fatning.

Styretøjet er klassisk Renault: Yderst letgående og med minimal føling med vej og forhjul - heldigvis er den gamle akilleshæl, en fuldstændigt død midterstilling, barberet væk i Koleos. Kabinen er nydelig omend lidt kedelig, men med fine materialer. Bagagerummet er regulært i Koleos, men på bagsædet er oplevelsen mere klaustrofobisk i stil med Kuga, hvilket også illustreres af, at bagagepladsen kun kan udvides til 1.380 liter, når sæderne foldes ned. Bagsædet kan ikke ­skydes frem og tilbage som i Tiguan - til gengæld kan sæderyggens hældning justeres.

Som en praktisk bemærkning er Koleos’ bagagerum, dørkarme m.m. beklædt med resistent plast, der er nemt at tørre eller skylle af, hvis turen går ud til spejderhytten. Dørkarmene er også høje nok til at holde vandet ude af kabinen ved forcering af dybe pytter og vandhuller. ­Bagklappen er desuden todelt, og nederste del bærer i udslået tilstand nemt et par jægere, en termokande og to madpakker, når der er frokostpause.

 

Subaru Forester

Subaru Forester
© bilmagasinet.dk

Hvis Koleos er blødt affjedret, ja så er det intet at regne mod Subaru Forester, som er gjort blød i fjedrene for at øge komforten i terrænet. Og valget er sådan set fair nok, for det symmetriske, permanente firehjulstræk sørger for, at der er masser af greb i asfalten i svingene, selv om bilen krænger en del. Lige siden den første Forester fik premiere tilbage i 1997, har bilen været kendt som det reelt terrængående alternativ. Det er Forester også i sin nye ham, selv om reduktionsgearkassen er sparet væk, og selv om konkurrenterne i vores test også følger fint med. Imod den forrige generation Forester talte en høj pris, samt at den kun kunne fås med villige, men tørstige benzinmotorer. Med den nye Forester er der ændret på sagen. For det første leverer Subaru nu bilen med den betagende boxer-diesel fra bl.a. Legacy - i kombination med en nyudviklet, kabeltrukket 6-trins gearkasse. For det andet er bilen ikke længere mere kompakt, end at den også rummer hele familien med oppakning. Og for det tredje er prisen rigtig. Ved lanceringen var startprisen for dieselversionen blot 389.900 kr. - næsten 100.000 kr. mindre end de konkurrenter, den er oppe mod i denne stortest. En lille finanskrise og en markant kursstigning for japanske yen senere er prisen dog steget betragtelige 44.000 kr.

Subaru Forester interior
© bilmagasinet.dk

Sammenlignet med især Koleos sidder man lavt og personbil-agtigt i Forester, hvor man per rally-tradition har udsigt til det store scoop i motorhjelmen fra førerpositionen. ­Styretøjet er letgående og el-servoen savner tidligere tiders hydrauliske præcision, men man er aldrig i tvivl om, hvad forhjulene foretager sig. Interiøret er løftet fra Impreza, og som faste læsere vil vide, er vi ikke imponerede af dets grusomt hårde plast. Det er dog, som om man bedre accepterer det i en terrænbil, der udstråler “brug mig - hårdt”. Og det hele virker solidt bygget.

Motoren er en historie for sig, den trækker harmonisk og progressivt over et bredt spekter, og mens den er helt tavs ved motorvejshastighed, buldrer den tilpas boxer-autentisk under acceleration. På terræn­banen giver motoren Forester en fordel med sin flade momentkurve - og gearenes udveksling inklusiv et relativt lavt førstegear passer perfekt til at kravle rundt i et mudderhul.

Hvor de tre øvrige biler ude på asfalten er plaget af hjulstøj fra de store dækmonteringer, er det ikke et problem med den godmodige undervogn i Forester. Til gengæld er vindstøjen mere udtalt i Subaru’en. Vanen tro er Forester ikke testet af EuroNCAP, men den har allerede opnået topkarakter hos de to største amerikanske organisationer IIHS (Insurance Institute for Highway Safety) og NHTSA (National Highway Trafic Safety Administration), hvilket bør borge for en vis tryghed.

 

Testvinder: Subaru Forester

Subaru Forester, VW Tiguan, Renault Koleos, Ford Kuga
© bilmagasinet.dk

Bag rattet af Forester brager vi således ind i konklusionen. Samlet set blev testholdet overrasket over, hvor godt alle bilerne faktisk klarede sig på - indrømmet - den letteste del af Tirsbæks terrænbane. Subaru formår som altid at tale til bilentusiasten i os - at køre Forester er et statement på linje med at køre Land Rover eller Wankel-Mazda. Men denne gang bryder Subaru en tradition, for med Forester er alle de sædvanlige forbehold, der plejer at hindre japaneren i at vinde de ­fornuftsprægede tests, elimineret.

Denne gang er Subaru’en vores favorit, fordi den er rummelig, økonomisk, sjov at køre og ikke mindst billig. Ønsker man at opnå flotte forbrugstal, skal man dog huske, at ­dieselboxeren i modsætning til sine benzin-slægtninge har masser af bundtræk og derfor ikke behøver blive kørt langt ud i gearene.

­Andetvalget ­bliver VW Tiguan, fordi den er så fokuseret. Vil du have en høj, rummelig familiebil, der ser ud af noget, men har du erkendt, at du aldrig kommer uden for asfalten, er Tiguan perfekt. Den er akkurat lige så ukompliceret at køre og håndtere som en VW Golf, og med Track & Field-versionen som valgmulighed, har de lidt mere friluftshungrende også en chance for at være med. Et godt råd er dog at vælge varianten med manuel gearkasse, som giver bedre forbrugstal. Paradoksalt nok viser bilens computer et højere forbrug end det, vi målte under testen.


Ford Kuga tager tredjepladsen fordi den er flot og velkørende, men sammen med Renault’en er den testens mindst ­rummelige. Ford fortjener dog ros for en ­velindrettet førerplads, og på mange måder er Kuga en mere attraktiv bil end den større Mondeo. Motoren gør sit arbejde uden at imponere synderligt, og det er vanskeligt at få den til at opnå de officielle, flotte forbrugstal.

Uden et dramatisk udseende og med lidet inspirerende køreegenskaber må Renault Koleos tage til takke med fjerdepladsen. Koleos er testens tørstigste, men bilens computer har paradoksalt nok også den mest retvisende forbrugsmåler. Det er dog primært på prisen og de bløde værdier, at franskmanden smider pointene. Den er absolut ikke nogen dårlig bil, den sælger bare ikke sig selv særlig godt.

Subaru Forester, VW Tiguan, Renault Koleos, Ford Kuga
© bilmagasinet.dk

 


Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...