© Automedia

Spionfotos: Nuttebussen klar i 2022

Den nuttede bus-udgave i VW ID-program af elbiler, kaldet ID Buzz, spottet

30. juli 2021 af Mikkel Thomsager

Det så for fantasifuldt ud, da VW i 2017 præsenterede en konceptbil, som en retroinspireret eludgave af det oprindelige Folkevognsrugbrød. Det skete på biludstillingen i Detroit i januar 2017.

Siden har VW bekræftet bilen flere gange, og med data som afslører, at den benytter samme grundlæggende teknik, som de el-biler vi nu kender som ID.3 og ID.4. Nu er VW så begyndt at lufte den nuttede Buzz-bus i den virkelige trafik, som her på spionbillederne, hvor varevognsudgaven ID Buzz Cargo undergår bremsetest i Alperne.

ID Buzz kommer angiveligt fra starten både som bus med tre sæderækker og som varebil, som ikke skal forveksle med el-udgave af den nye VW Transport, der fortsætter i det udtryk, som vi kender "rugbrødet" i dag.

ID Buzz kommer med én eller to el-motorer fra 201 hk. Den skulle kommer med det mindste batteri fra ID-serien på 48 kWh. ID.3 og ID.4 fås også med batteripakker på 62 og 82 kWh. VW bekræfter, at ID Buzz, der bliver større og tungere end de to kendte ID-modeller, vil kunne fås med en endnu større batteripakke på 111 kWh.

Den nuttede Buzz ventes til Danmark i løbet af 2022.

Læs flere fede bilartikler i Bil Magasinet. Husk at aktivere dit abonnement på Bil Magasinet i dag ved at klikke hér!

Sådan så den ud, da VW lancerede konceptet i 2017.

© VW

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...