Se verdens hurtigste Golf II i verdens mest arrogante dragrace

Da vi i sidste uge viste vi jer en Volkswagen Golf med over 1100 hk tæske ned ad banen, tænkte vi, at det nok ikke kunne blive meget vildere. Vi tog fejl.

12. september 2016 af Daniel Bohnsen

At tage en Volkswagen Golf Mk2 med på drag strip er i forvejen et rimelig nonchalant move. En familiehatchback fra 1980’erne oser ikke lige frem af race (selvom den formentlig oser på alle mulige andre måder).

Hvis du så oveni giver din modstander godt fire sekunders forspring, virker det ikke bare dumdristigt men direkte masochistisk. Og pænt arrogant.

Ikke desto mindre er det netop det, tyske Daniel Kakoschke gør, da han kører mod en lækker Ford Capri på Santa Pod Raceway.

Selvom den gamle Golf vrider og drejer sig under de mange hestekræfter, formår han at holde bilen på vejen, og han kommer først over målstregen med 255 km/t (og våde bukser, formentlig).

Se den arrogante ydmygelse i videoen herunder:

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...