Her er Europas hurtigste VW Up, og den er vild!

Føler du også, at din VW Up har brug for flere kræfter, så kan det være, du skal lure et par tricks af denne bil, som pt. er den hurtigste VW Up i hele Europa.

16. september 2020 af Bjørn Skjærup

Volkswagen UP! er mange ting, men hurtig? Tjoo, så lad gå da. Du kan godt nok få en VW Up GTI, men hvorfor skulle du dog det, når det nu er muligt at klemme en 2,3-liters V5’er fra en gammel Golf ned i den lille bypotte?

Nej, vel? Præcis! Det samme tænker vi. At det så nok bliver noget at en kamp at få godkendt, er i denne sammenhæng en detalje af de mindre, skriver boosted.dk

For fremad det vil den sorte slyngel her. Og det i en grad, der gør den lille tysker helt sjov. Motoren yder 200 hk, der bliver til 275 hk med et skud lattergas.

Klippet længere nede i artiklen er fra Santa Pod Raceway, som ligger i England, hvor det lykkedes at klemme den lille bil ned på 12-sekunders tider.

Er du mere interesseret i, hvordan en brugt VW Up arter sig, så læs vores brugttest af en VW Up ved at klikke hér!

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...