2006 Suzuki Grand Vitara 2,0 GLX Van
© bilmagasinet.dk

Gul fest på brugtmarkedet

Få køber nye varebiler - til gengæld handles der masser af brugte

7. september 2009 af Jan Lang

Der bliver lige nu indregistreret 60 procent færre nye varebiler end sidste år, men til gengæld er der godt gang i markedet for brugte gulpladebiler. Det viser en statistik, Bilbasen har lavet for Bil Magasinet.

"En fire år gammel gulpladebil er lige nu 20 procent billigere end i starten af 2008, og det har fået såvel private som mindre virksomheder til at købe de brugte gulpladebiler,” siger Kenneth Andersen, adm. direktør for BilBasen.

Det er især jyderne som køber gult, når de køber brugtbil. 55 procent af alle køb af gulpladebiler sker vest for Lillebælt.

BilBasen har også kigget på prisudviklingen, og det ser ud til, at gulpladebilerne ikke bliver billigere. Efter prisfald i 21 måneder i træk, er faldet stabiliseret og BilBasen forventer stigende priser.

”Brugtbilmarkedet er præget af de klassiske mekanismer med udbud og efterspørgsel, og faktisk er det overraskende, at priserne ikke er begyndt at stige endnu. Jeg forudser, at prisen på en brugt gulpladebil igen vil stige som vi har set det med prisudviklingen på brugte personbiler,” siger Kenneth Andersen.

Prisfaldet blev sat i gang af de afgiftsomlægninger som regeringen vedtog i foråret 2007, men nu ser det altså ud til at vende.


Tre gode køb lige nu


2006 Suzuki Grand Vitara 2,0 GLX Van

2006 Suzuki Grand Vitara 2,0 GLX Van
© bilmagasinet.dk

Klik på billedet for at se den originale annonce på BilBasen.

59.000 km, 16" alu, aut. klima, fartpilot, regnsensor, sædevarme, højdejust. forsæde, elruder & -spejle, multifunktions-læderrat, tonede ruder, tågelygter, 1 ejer, aftag. træk.

Pris 99.900 kr. inkl. moms

Kommentar:
Den nye Grand Vitara koster det samme eller mindre end en tilsvarende stationcar. Det er en rigtig offroader med permanent firehjulstræk, og GLX-varianten har temmelig meget udstyr.

 

 

2006 Ford Focus C-Max 1,6 TDCI 90 Ambiente Van

2006 Ford Focus C-Max 1,6 TDCI 90 Ambiente Van
© bilmagasinet.dk

Klik på billedet for at se den originale annonce

89.000 km, vinterhjul, fjernbetjent c.lås, startspærre, sædevarme, cd/radio, ikkeryger, træk, blåmetal

Pris: 89.000 kr. inkl. moms

Kommentar:
C-Max diesel er lavt gearet, forbløffende støjsvag og har gode sæder. Det giver fin langturskomfort, og i snit kan du sagtens køre 17-18 km/l. Kan anbefales for eksempel som et alternativ til en brugt Peugeot 207 HDi personbil med samme motor.

 

 

VW Touran 1,9 TDI Trendline Van

VW Touran 1,9 TDI Trendline Van
© bilmagasinet.dk

6 gear, climatic, fartpilot, køl i handskerum, cd/radio, lygtevasker, el-spejle m/varme, højdejust. forsæde, aflægningsrum under forsæder, armlæn, tagræling, kopholder, sortmetal.

Pris: 119.900 kr. inkl. moms

Kommentar:
VW Touran på gule plader er faldet mest i pris sammen med Toyota Sportsvan og Suzuki Grand Vitara. Fordelen ved Touran er personbilslignende køreegenskaber, den stærke og sparsommelige 1,9 TDI, der går 16-18 km/l, og lave driftsomkostninger. 


Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...