VW Volkswagon folkevogn Golf R 2021

Golf R afsløret: Den kraftigste nogensinde

Den nye Golf R bliver en bisse med 320 hk, firehjulstræk og driftmode

7. november 2020 af Bjørn Skjærup og Gustav Reeh


BMW M135i, Mercedes A35 AMG og selv søsterbilen Audi RS3 skal have kamp til stregen. Derfor har Volkswagen sluppet den seneste Golf R-aftapning løs, skriver vores partner Boosted.

  • Et nyt look fra Golf 8
  • To-liters turbo benzinmotor – (som den forrige Golf 7 R)
  • 320 hestekræfter og 420 Nm (30 hk og 40 Nm mere end Golf 7 R)
  • Nyt differentiale og et drift mode
  • Fra 0-100 km/t på 4,7 sek.

I modsætning til sine konkurrenter holder VW stædigt fast i, at Golf R skal se forholdsvis afdæmpet ud. Nogle vil endda mene, at den ser kedelig ud. 

Problemet er, at den nemt kan forveksles med en almindelig Golf 8 i R-Line-trim, indtil den kører fra dig i et lyskryds.

VW Volkswagon folkevogn Golf R 2021

Motoren – den kraftigste nogensinde

Kedelig er den dog ikke nødvendigvis bag rattet, hvor Volkswagens ingeniører ikke bare har gjort Golf 8 R til den kraftigste Golf R nogensinde. Den har 320 hestekræfter og 420 Nm. 

De har også formået at udstyre den firehjulstrukne hothatch med et deciderede “drift mode”. 

De har med Golf 8 R holdt fast i den 2-liters turbomotor, som de seneste Golf R-generationer.Til gengæld er Golf 8 R under karosseriet stort set identisk med Audi S3. Dog med den forskel at Golf’en faktisk er lidt mere potent. Audi’en må nemlig nøjes med 300 hestekræfter og 400 Nm.

Hvilket også betyder, at Golf’en er 0,1 sekund hurtigere fra 0-100 km/t end Audi’en og lige så hurtig som konkurrenten A35 AMG fra Mercedes.

VW Volkswagon folkevogn Golf R 2021


Hvis 250 km/t ikke er hurtig nok...

Fra fabrikken begrænser tophastigheden i Golf R til 250 km/t. Men hvis du tilkøber R-performance pakke, kan VW hæve 270 km/t. I pakken får du også 19 tommer alufælge i stedet for 18 tommer og en spoiler, som Volkswagen hævder er mere end bare til pynt. Der skulle være reel downforce at vinde med den.

Bremse kan Golf 8 R heldigvis også, med 357 millimeter er skiverne på Golf 8 R blevet 17 millimeter større end før. Det samtidig med at de er blevet 600 gram lettere med øget brug af aluminium.

VW Volkswagon folkevogn Golf R 2021

På rattet kan man i venstre side se R knappen, der sætter alle bilens systemer i det mest sporty.

Prisen for en bil med driftmode

Nej, det er ikke bare et salgstrick. Golf 8 R kommer faktisk med et drift mode. Også selvom den fra fabrikken leveres med et fire hjulstræk. Programmet slår bilens stabilitetsprogram fra og sender så meget power fra motoren som overhovedet muligt direkte ud i baghjulene – lidt ligesom Mercedes A45 AMG. 

Den danske pris på Golf R er 709.995 kr..

Ifølge Volkswagen klarer den Nürburgringen på 7:51:00 minutter. Det er 19 sek. hurtigere end forgængeren.Hvis Golf R er for voldsom hvad med en Golf GTI Club Sport med "kun" 300 hk? Læs mere her.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...