VW Golf GTI Cabriolet
© VW

Første åbne Golf GTI

Viser cabrioletudgave af ikonet i Genève

29. februar 2012 af Bil Magasinet

Golf GTI Cabriolet har verdenspremiere på udstillingen i Geneve. Med en topfart 237 km/t bliver det den hurtigste cabriolet fra Volkswagen til dato, men den danske importør har endnu ikke besluttet, om den kommer til Danmark. Åbne biler til over en halv million kroner er der ikke forfærdeligt meget salg i, men mon ikke den vil kunne skaffes på flexleasing?

Det er et år siden, at vi første gang så den nye generation af VW Golf Cabriolet på udstillingen i Geneve. Nu følger Volkswagen op med topversionen på samme tid og sted: Den første Golf GTI Cabriolet nogensinde.

Genève 2011: Premiere på VW Golf Cabriolet

 

VW Golf GTI Cabriolet
© bilmagasinet.dk
VW Golf GTI Cabriolet
© bilmagasinet.dk

2-liters turbomotor
Golf Cabriolet GTI har 4-cylindret 2-liters motor med 210 hk, direkte indsprøjtning og turbolader. Den vil fra start kunne fås enten med 6-trins manuelt gear eller 6-trins  DSG-gear med dobbeltkobling.

Motoren udvikler 280 Nm fra 1.700 o/min, og her det elektroniske spærredifferentiale EDS. Som en del af bilens ESC-system er her også det såkaldte XDS-spær, der sørger for bedre vejgreb i sving.

Golf GTI Cabriolet kører 0-100 km/t på 7,3 sek., og har topfart på 237 km/t med kalechen oppe (235 km/t med DSG). Snitforbruget er 13,2 km/l og CO2-udslippet er 177 g/km.

 

VW Golf GTI Cabriolet interior
© bilmagasinet.dk

Sådan genkender du en åben GTI
GTI Cabriolet har kølergrill omkranset af det klassiske røde GTI-bånd, og grill og luftindtag med bikube-mønster. Her er GTI-logo i fronten, og bagtil ny diffusor, mens man har anvendt Golf GTIs forkromede udstødningsrør, et i hver side. Som ved Golf GTI har Golf GTI Cabriolet også de mørkerøde LED-baglygter og de 17" letmetalfælge Denver med de klassiske fem huller.

I kabinen er her tilbagelænet forrude, klassiske GTI-ternede sportssæder med lændestøtte, der betjenes via et håndtag på sædets side. Pedalerne er i børstet stål, gearknoppen er i klassisk GTI-design og læderrat og håndbremsegreb har røde GTI-syninger. Kalechen er holdt i sort for at opnå det rette GTI-look. Climatronic og Radio/CD RNS 210 er standard om bord.

 

Sommer på 9,5 sekunder
Stofkalechen er den samme som på Golf Cabriolet. Kalechen er elbetjent og kører op/ned på 10 sekunder med op til 30 km/t. Bagagerummet er på 250 liter.

Golf GTI Cabriolet har verdenspremiere på Geneve Motorshow, der åbner d. 6. marts 2012.

 

VW Golf GTI Cabriolet
© bilmagasinet.dk

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...