VW Touareg crashtest 2018
VW Touareg crashtest 2018 © Euro NCAP

Euro NCAP: Tårnhøj sikkerhed i den nye VW Touareg

Touareg og Audi A6 scorer topkarakter, mens Euro NCAP uddeler kritik til en familie-Ford og en kindhest til den nye Suzuki Jimny

20. september 2018 af Steen Bachmann


Den uafhængige europæiske sikkerhedsorganisation Euro NCAP har testet sikkerheden i fire nye bilmodeller.

Volkswagen Touareg og Audi A6 får begge topkarakter for et tårnhøjt sikkerhedsniveau, med alle de nye sikkerhedssystemer som standard. Resultatet betyder, at de to biler får et sikkerhedsfradrag, så prisen i sidste ende bør falde med 12.000 kr. FDM vil nu holde øje med, at det så også sker til gavn for kommende bilkøbere.

”Der er ikke mange fingre at sætte på sikkerheden på Audi A6 og VW Touareg. Det skulle da lige være den høje vægt, der gør, at især VW Touareg får nogle knubs, når den testes mod sin egen vægt,” siger FDMs repræsentant i Euro NCAP, Søren W. Rasmussen.

Ford Tourneo får kritk

Til testens tredje bil, Ford Tourneo Connect, er der fire Euro NCAP-stjerner. Bilen er oprindeligt en varevogn, men er her testet med sæder som en personbil.

Suzuki Jimny crashtest 2018
Suzuki Jimny crashtest 2018 © Euro NCAP

Skærper krav til nødbremse

Euro NCAP har de senere år løbende skærpet kravene til de nye sikkerhedssystemer som automatisk nødbremse (AEB), der siden årsskiftet også har skullet kunne genkende og selv bremse for netop cyklister både dag og nat. 

Det er ikke alle biler, der klarer de skrappe krav lige godt. Den nye Suzuki Jimny skiller sig således ud med et skuffende resultat. Bare tre Euro NCAP-stjerner bliver det til for den lille firehjulstrækker, hvilket er årets hidtil ringeste.

Den lille offroader har ellers stort set alle de nye sikkerhedssystemer som standard. Systemerne er bare ikke gode nok. Eksempelvis kan nødbremsen ikke bremse på overbevisende vis for cyklister, og den virker heller ikke i mørke.

Ringe kollisionssikkerhed i Jimny

Dertil kommer, at Suzuki Jimny har en ringe kollisionssikkerhed og meget dårlige hovedstøtter, der ikke mindsker risikoen for piskesmældsskader. I førersiden pustede airbaggen sig ikke tilstrækkeligt op, hvorfor testdukkens hoved ramte ratstammen.

”Suzuki skal have ros for at have gjort sikkerhedssystemerne i Jimny til standard og ikke noget, der skal tilvælges. Men at kvaliteten ikke er bedre, og at den generelle sikkerhed er så ringe, viser, at Suzuki ikke har arbejdet seriøst med sikkerheden. Det bør Suzuki kunne gøre bedre, og de bør derfor arbejde på at gøre bilerne mere sikre, inden modellen kommer til Danmark næste forår,” siger Søren W. Rasmussen.

Du kan få mange flere gode historier i Bil Magasinet, som udkommer hver måned. Få de første 6 numre af Bil Magasinet direkte ind gennem brevsprækken. Prisen er kun 199 kr. Du sparer 220 kr. Læs mere om det gode tilbud lige her.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.