VW elbil utopi 2021 2022 2023

VW's elbils-ø, som den skal se ud efter omvæltningen

© VW Group

Farvel til benzinbiler: VW vil sørge for eltransport på græsk ferieø

VW satser alt på elbiler og præsenterer nu en elektrisk ø i Grækenland, hvor al personlig transport foregår på el

1. december 2020 af Frederik Hauschildt

Led i stor VW-omstilling

VW har længe prædiket om at omstille virksomheden til en CO2-neutral enhed inden for de kommende år. I øjeblikket er bilproducenten fra Wolfsburg i færd med en plan om at nå denne neutralitet allerede i 2050. Det vil altså sige, at mærket udelukkende vil producere elbiler, og på udledningsneutral måde.

Én måde, de vil opnå deres mål på, er ved at elektrificere lokalsamfund på øer i såkaldte 'Smart Green Island'-projekter. Astipálea hedder øen, der står for skud, og den ligger i det Ægæiske hav. 

VW elbil utopi 2021 2022 2023

Astipálea, som den ser ud i dag. Læg mærke til øens slot i baggrunden, som også ses på VW's tegning.

© VW Group

Ambitiøse mål

VW og den græske regering, som har autoriseret projektet, har ambitiøse mål for projektet. I øjeblikket bor der omkring 1.300 indbyggere på øen, der er på omkring 100 kvadratkilometer og før covid19-krisen blev besøgt af op mod 72.000 turister årligt. 

Til denne beskedne befolkning, men alligevel massive turisttilstedeværelse, har øen kun to busser. Dertil kommer 1.500 biler og et utal af knallerter, som alle er forbrændingsmotoriserede. Øen er desuden stort set udelukkende drevet af sort elektricitet i dag.

Det sætter øen dybt i den ikke-elektrificerede afdeling, og gør altså øen til et perfekt eksemplar på, hvad VW's tankegang muliggør, hvis den ellers fungerer. 

VW elbil EV utopi 2021 2022 2023
© VW Group

Hvordan vil de gøre det?

VW regner med en hel overhaling af samtlige systemer, der får øen til at køre rundt. Først og fremmest skal den personlige transport erstattes for dem, der skal bruge det. Forbrændingsbaserede biler erstattes med elbiler, både for private og erhvervsdrivende. Seat, som er en del af VAG-gruppen, skal levere elscootere til øens beboere.

For dem, der ikke er akut afhængige af at have et transportmiddel ved hånden, erstattes bussen med en delebilsordning, som fungerer på hele øen. Det omfatter alt fra elbil til elcykel.

Til sidst skal øens energisystem overhales. VW vil indsætte ID. ladere, og bygge vindmøller og solceller.

VW elbil utopi 2021 2022 2023
© VW Group

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...