Dansk darling klar til premiere: VW inviterer til åbent hus med den faceliftede Up

Alle landets VW-forhandlere holder i den kommende weekend åbent hus med den faceliftede Up i centrum.

29. august 2016 af Mathias Brandt

Siden lanceringen af Up i 2011 har den nærmest været urokkelig på toppen af salgslisterne. Først i løbet af det seneste års tid har nogle af de andre bilproducenter været i stand til at nærme sig den lille dansker-darling, og 2016 har således foreløbigt været præget af Peugeot 208 og 308.

Men nu vil den populære mikrobil atter indtage det øverste trin på skamlen, og derfor er Up nu klar i en faceliftet version, som præsenteres i den kommende weekend, når alle landets VW-forhandler åbner dørene til den danske premiere.

Priserne begynder ved 89.995 kr. for den billigste variant, men hvis du vil have fingrene i den nye turbomotor med 90 hk, som kun kan fås i udstyrsniveauet "High Up!", skal du af med mindst 137.996 kr.

Det fuldstændige modelprogram og prisliste kan ses på www.volkswagen.dk

Den nye Up kan opleves hos Volkswagen-forhandlerne i weekenden d. 3.-4. september fra kl. 11-16.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...