© bilmagasinet.dk

Volvo V60 T6

1. marts 2012 af Mikkel Thomsager

Med den nye S/V60 forsøger Volvo at slå tonen an for et mere sporty image. Det lykkes fint, men på en ­Volvo’sk måde, som skiller sig ud fra de tyske konkurrenter. Og hvis det nye Volvo skal handle om sport, så er denne V60 T6 en spydspids. Det er den abslutte S/V60-­topmodel med 6-cylindret (række-)turbomotor, 304 hestekræfter og firehjulstræk, som giver 0-100 tid på 6,2 sekunder og en topfart på 250 km/t.

Det lyder vildt, og V60 T6 er da også hurtig, men på en underlig Volvo’sk måde, som piller dramatikken ud af den hurtige oplevelse. Det går stærkt, men det føles ikke sådan. Sensationen udebliver - næsten. En del af forklaringen ligger i bilens egenvægt på 1.800 kg. V60 T6 er og føles tung ,men ikke vrangvillig. Blandt andet takket være et godt vægtet styretøj. En lige så væsentlig del ligger givetvis i Volvo’s grundlæggende indfaldsvinkel til begrebet “sport”. Det er i hvert fald ikke svært at forestille sig, at de sikkerhedsfikserede svenskere prioriterer ro, kontrol og balance over motormusik, vildskab og baghjulsudskridning. En del af den holdning kan aflæses som regulær luksus.

V60 T6 er lækker og føles luksuriøs. Ikke mindst med testbilens mængde af udstyr. Og hvis du savner sensationen i vildskaben, så vær sikker på, at du kan nyde forkælelsen i komfort og luksus, og det kan vel være mere værd end oplevelsen af at give los.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...