Volvo XC Coupé
Volvo XC Coupé

Volvo tegner skandinavisk

Konceptbilen XC Coupé antyder, hvordan den kommende Volvo XC90 kommer til at se ud

10. januar 2014 af Mikkel Thomsager

Concept XC Coupé er den anden af tre konceptbiler, som beskriver Volvos nye designsprog inden den nye Volvo XC90 præcenteres til efteråret.

Bag designet står Volvos designchef Thomas Ingenlath, der forklarer udtrykket:

”Friluftsaktiviteter er en vigtig del af den skandinaviske livsstil. Når vi har fri, vil vi gerne nyde livet, og det ønske skal vores Volvo selvfølgelig være med til at imødekomme. Det gør vores XC-modeller ved at kombinere stil og funktionalitet."

”Ethvert stærkt mærke har brug for nogle visuelle kendetegn, der gør det unikt. Fremtidige Volvo’er bliver præget af det karakteristiske jernmærke i den flydende grill flankeret af de T-formede DRL lygter," lyder der fra designchefen.

Den større motorhjelm med en ny topografi, ’taljen’, der spænder en bue langs bilen og de mere skarpe profiler, der skaber forbindelse til de nye baglygter, er andre designkendetegn. Det skandinaviske islæt skal kunne ses i et enkelt design, både ud- og indvendig.

XC Coupé er indtil videre kun et koncept, og selv om Volvo vel kan have en lignende model på vej, så siger konceptet også en del om den helt nye XC90, forklarer Thomas Ingenlath:

”Volvo Concept XC Coupé er den anden demonstration af, hvad vores nye arkitektur kan. Den bringer os lidt nærmere den helt nye XC90, men det siger sig selv, at en trerækkers, syvsædet bil får et større og mere fuldtonet udseende end denne firesæders. Volvo Concept XC Coupé er nærmere en Cross Country udgave af en elegant sportswagon”.

Volvo XC Coupé
Volvo XC Coupé

 

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...