Volvo XC60 T8 R-design skråt forfra, Trans Vestjylland
© A. Hansen

Volvo-hybrid med lækre udfordringer

T8-maskineriet er en hybrid i bredeste forstand. Den kan meget, men skal man have det fulde udbytte, kræver den en del af chaufføren

2. april 2018 af Mikkel Thomsager
Volvo XC60 T8 R-design skråt bagfra, Trans Vestjylland
© A. Hansen

Hvor langt kører den på literen? Spørgsmålet blæser slipstrømmen på den blå Volvo XC60 med T8-logoet på bagsmækken. Svaret er: Mellem 11,0 og 52,0 km/l.

Hvordan det?

T8-drivlinjen, som blev lanceret allerede med Volvo XC90, er en opladningshybrid, der fungerer som økologi-racer i begge ords forstand.

Benzin-motoren yder 327 hk. Hertil kommer en elmotor på 80 hk, hvilket giver 407 hk er trække, med, når speederen trædes i bund. Sker det fra 0 km/t klares de første 100 km/t på 5,3 sekunder.

Men da elpakken er af opladningstypen, kan T8 også køres forsigtigt, og da op til 35 km på ren el.

Så hvad køre den på literen? Officielt 47,6 km/l. Men kører man på ren el, kan det nemt blive til endnu mere. Jeg nåede 52 km/l over et par dage, hvor jeg kørte korte ture forsigtigt. Ind imellem hopper benzin-motoren igang, hvilket ødelægger den ultimative brændstoføkonomi på 999 km/l.

Men så snart turen bliver mere end de 35 km, som strømmen rækker til, er det svært at kommer over 11 km/l.

Volvo XC60 T8 R-design Gearvælger, orefors glas
© A. Hansen

En bil til flere temperamenter

I den henseende er XC60 T8 en temperaments-bil. 

Man kan køre i den hver dag, uden at spekulere over, at den kan lades op. Eller man kan plugge den in, hver gang lejligheden byder sig, uanset om det er hjemme, eller om det er på en af de P-pladser, der er forbeholdt el-biler.

Resten af bilen er ren luksus og animere på ingen måde til det bøvl, som der faktisk er med kabler og ladestik.

Det er en fremragende luksus-SUV, der fungerer med udgangspunkt i Volvo's omtanke for alt, hvad du gør med din bil. 

Da opleves T8-drivlinjen blot som den komplette hverdagspartner, med rigeligt overskud, som ikke skal vælges til via et køreprogram, kørestilsvælger eller motoropsætning. Alle 407 hk er til rådighed i bunden af speederpedalens vandring. 

Og høre det, kan du heller ikke. XC60 T8 nyder godt af samme stilfærdighed i kabinen, som findes i XC90 T8. Man lægger ikke mærke til, hvilken motor, der tager sig af fremfærden, med mindre man tjekker instrumenterne. 

Det er uimodståeligt, selv om XC60 dynamisk set ikke er en baneracer.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.