Volvo er løbet ind i en noget aparte udfordring ifm. testarbejde Down Under.
Som tiden skrider frem, udvikler sikkerhedssystemer sig, og vi nærmer os den førerløse bil. Bilens ”øjne” i form af diverse kameraer og sensorer bliver derfor mere og mere essentielle. På nuværende tidpunkt findes der allerede systemer fra mange bilproducenter, der kan holde øje med vejforløbet foran bilen og også spotte fodgængere, dyr og andre potentielt farlige objekter på kørebanen.

Førerløse biler er under udvikling hos mange bilproducenter – også hos svenske Volvo.
I Australien er der dog tilmed en forholdsvis stor risiko for at møde en kænguru på køreturen. Der rapporteres årligt over 16.000 sammenstød mellem køretøjer og kænguruer i Australien.
Og særligt kænguruer er faktisk en udfordring for netop disse systemer, der skal holde øje med farer, har Volvo erfaret und.

Bemærk teksten på bilens side – her testes med kænguruer for øje i en XC90.
Kan ikke afstandsbedømme
Kænguruer er kendt for flere ting – bl.a. at bære deres børn i en pung på maven samt at være habile boksere. Men unikt for dem er også måden, de bevæger sig på – de hopper.
Hoppet udgør en forvirrende bevægelse for bilens systemer, da disse bruger vejen som genstand for at måle afstand til de forskellige objekter på og omkring vejen. Når en kænguru hopper, læser og opfatter systemerne, at den er længere væk fra bilen, end den egentlig er – sekundet efter når kænguruen igen lander på vejen, opfatter bilens systemer nu pludseligt afstanden som tættere på.

Årligt rammes 16.000 kænguruer af køretøjer i Austalien.
Arbejder på en løsning
Volvo har allerede eksisterende programmer og systemer, der kan genkende større dyr som f.eks. elge. Det videre testarbejde kommer nu til at fokusere på, at få kalibreret systemet til også at kunne rumme dyr, der som kænguruer har andre bevægelsesmønstre og karakteristika.

Volvo har allerede mange sikkerhedssystemer, der kan genkende forskellige former for forhindringer.
David Pickett, der er teknisk ansvarlig for Volvo Australien, forventer ikke, at udfordringen med kænguruerne vil forsinke det svenske bilmærkes generelle lancering af førerløse biler på det australske kontinent.