Volvo afslører XC90 i bidder

Den nye XC90 præsenteres bid for bid. I dag: Kabinen

27. maj 2014 af Mikkel Thomsager

Ifølge Volvo er interiøret i XC90 det mest luksuriøse, Volvo har designet. Det er angiveligt inspireret af Sverige, Volvo’s fødeland, og kombinerer den nyeste teknologi med design, der er enkelt, smukt og forarbejdet i de fineste materialer. Sådan hedder det i hvert fald i pressemeddelelsen, der følger med de tre første rigtige billeder af den nye XC90, der præsenteres i fuld form efter sommerferien.

XC90 er den første Volvo, der er bygget på virksomhedens skalerbare produktarkitektur, SPA, som giver mange flere designmuligheder, bedre køreegenskaber og mulighed for at inkludere de nyeste sikkerhedssystemer og tilslutningsmuligheder i bilen samtidig med, at der bliver bedre plads indvendig.

Den nye XC90 får helt nye sæder, som angiveligt giver passagererne på både anden og tredje række bedre plads i den 7-personers bil.

”Præcis som klassiske, skandinaviske stole beviser vores sæder, at det ikke er nødvendigt med tyk polstring for at gøre en stol behagelig. Sædekernen er ergonomisk udformet og efterligner den menneskelige rygsøjle. Ved hjælp af en lang række justeringsmuligheder kan den enkelte bruger skabe en ideel siddestilling.” forklarer siger Robin Page, chef for interiørdesign hos Volvo Cars.

De standardmonterede Comfort sæder kan fås med betjent el-styring, der inkluderer sidehynder, udvidelse af sædet, lændestøtte i flere retninger og lodret justering af nakkestøtterne. Der kan lagres tre indstillinger i hukommelsen. Ventilation og massagefunktioner kan tilkøbes. Det helt nye Contour-sæde, der kan tilkøbes, er udviklet til at give fremragende sidestøtte hele vejen fra skulder til lår.

Anden række har tre adskilte sæder, hvis hældning kan justeres. Sæderne kan køres frem og tilbage, så der bliver bedre plads til passagererne på tredje sæderække eller til bagage, hvis sæderne på tredje række er nedfældede. Et indbygget barnesæde i midterpladsen kan tilkøbes.

Sæderne på tredje række, som giver passagerer op til 170 cm klassens bedste komfort, er let centrerede, hvilket giver udsyn fremad. Ekstraplads til fødderne under sæderne på anden række giver mere komfort og benplads.

Alle sæder på anden og tredje række kan fældes ned individuelt, hvilket giver stor fleksibilitet. Sæderne på tredje række kan tillige tilkøbes med el-betjening.

Firezoners klimaanlæg er tilkøbsmulighed. På tredje række er en separat aircondition-enhed, som kan tilkøbes.

Volvo’s CleanZone luftrensningssystem, et af de mest effektive på markedet, har fået tilføjet et nyt filter, der er bedre til at opfange små, skadelige partikler og pollen i den luft, der trænger ind i bilen.

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...