Van-Damme video er 525 mio. kr. værd

Den mest sete bilreklame nogensinde på Youtube er en utrolig succes for Volvo Trucks

12. januar 2014 af Steen Bachmann

Tv-reklamen for Dynamic Steering (computerassisteret styretøj) "The Epic Split" er en kolosssal succes for Volvo Trucks. Reklamen har spredt sig over hele verden via YouTube og sociale medier, og kun fire uger efter lanceringen 14. november 2013 var det den mest sete bilreklame på YouTube nogensinde.

Reklamen er set mere end 59 millioner gange, og er omtalt mere end 20.000 gange i trykte og elektroniske medier. Den har fået sit eget liv, og bliver parodieret af kendte og ukendte komikere og YouTube-brugere.

"Responsen er overvældende. Vi havde selvfølgelig håbet på en succes, men forventede ikke, at den ville blive så stor eller komme så hurtigt. Det er trods alt en reklame for en lastbil," siger Per Nilsson, PR Director for Volvo Trucks.

Det britiske reklamebureau Be On står bag kampagnen med i alt seks videoer. De har regnet på gennemslagskraften af 'The Epic Split' og videoen med historien bag videoen:

* set mere end 59 mio. gange på YouTube
* delt mere end 6 mio. gange på sociale netværk
* mere end 10 mio. hits på google.com
* intensiv mediedækning fra hele verden inklusive mere end 20.000 online artikler
* estimeret reklameværdi på £59 millioner (525 mio. kr.)

Smartere - ikke rigere
Siden efteråret 2012 har Volvo Trucks lanceret seks videoer for at vise. hvor sikker ny teknologi gør mærkets lastbiler.

I The Hamster Stunt ser man den lille hamster Charlie styre en Volvo FMX op og ud af et stenbrudsområde via en smal grusvej - for at vise, hvor let det er at manøvrere den 15 ton tunge lastvogn. Hamsteren Charlie blev nøje udvalgt gennem en grundig optagelsesprøve og gennemgik adskillige ugers træning forud for testen. Birollen spilles af præcisionskører Seon Rogers, som har fødderne på pedalerne og en gulerod i hånden for at afholde Charlie fra at køre dem over kanten.

Se The Hamster Stunt her

58-årig i spagat
The Epic Split med den 58-årige hollandske actionskuespiller Jean-Claude Van Damme demonstrerer, hvordan det er muligt at bakke snorlige med et 18-meters lastvognstog ved hjælp af Dynamic Steering.

"Videoens store gennemslagskraft sker på grund af publikums engagement. Vi kan ikke overgå vore konkurrenter på budgettet. Vi er nødt til at være smartere end dem (outsmart competitors), og det er en del af vores kommunikationsstrategi," siger Per Nilsson fra Volvo.

“Strategien er basereret på en viden om, at det også i erhvervslivet handler om andet end teknologi og økonomi, når der skal foretages investeringer i vognparken. Volvo Trucks er high tech-maskiner designet til at gøre chaufførens arbejde nemmere og mere sikkert, og have en så god totaløkonomi som muligt. Men for chaufføren og for mange vognmænd handler det ikke kun om dét, men også om, hvilket mærke, de kører, og hvilket signal det sender," lyder det.

“Vore egne kunder kommenterer filmene, men også deres kunder bemærker dem. På den måde er de med til at øge opmærksomheden og efterspørgslen efter vores produkter. Det er en smart og cost-effektiv kommunikation rettet mod det nye medielandskab," lyder det fra Per Nilsson.

The Epic Split

Bag om The Epic Split

Sådan virker Dynamic Steering

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...