Fronten af Hvid Volvo V40
© bilmagasinet.dk

Skift bilklasse og kør gratis i firmabil

Den nye Volvo V40 med lille dieselmotor er med i top over Business Danmarks billigste firmabiler

10. december 2012 af Bil Magasinet

Ny bilanalyse fra Business Danmark viser, at du over fire år kan spare op til 188.000 kr. for at køre 60.000 privatkilometer. Vælger du f.eks. en Hyundai I30 på skattefri kørepenge, kører du privat til en tiendedel af udgiften som i en firmabilsleaset BMW 320. Fornuft eller følelse. Valget er dit.

I den suveræne top tre hersker de tre mindre mellemklassebiler Hyundai i30, Kia Ceed og årets businessbil Volvo V40 D2. De koster dig beskedne 5.000-16.500 kr. årligt til privatkørsel. I dette bilsegment er det en klar fordel selv at købe bilen og få skattefri kørepenge. Det sparer dig for 1.750-1.850 kr. om måneden i forhold til en leaset firmabil.

Men frygt ikke at du kommer til at køre på anden klasse. Hyundai I30 og Kia Ceed er spækket med udstyr og yder med fem og syv år væsentlig længere garanti end de europæiske konkurrenter. Den ualmindeligt velkørende Volvo V40 klarer sig godt i økonomiberegningen i kraft af en god brændstoføkonomi.

De klassiske og de dyre
I det brede midterfelt af store klassiske firmabiler skal du regne med betale cirka 40.000 kr. årligt at holde de to tidligere businessbil-vindere Opel Insignia og VW Passat samt Ford Mondeo kørende. De er typisk billigst ved firmaleasing, selv om skattereformen og nye leasingregler har gjort det dyrere. Er du på kørepenge i dette segment, skal du sikre dig en klækkelig rabat pga. risiko for uforudsete udgifter - som f.eks. værditab ved et pludseligt salg pga. skilsmisse, fyring eller skader.

Skal bilen signalere luksus og overskud, skal du lease en Audi A4 eller BMW 320 som firmabil. Men regn med, at du skal så betaler mere end 50.000 kr. årligt for at køre 15.000 km privat.

Beregn selv

Din biløkonomi afhænger af rigtig mange ting. Hvor meget du kører på jobbet og privat? Hvad er familiens behov? Hvor dyr er bilen i indkøb, og hvad kan den sælges for igen. Som skemaet viser, kan du spare enorme summer. Over et langt arbejdsliv på 30 år sparer du lige over en million kroner ved at vælge Hyundai I30 frem for Ford Mondeo.

Beregn dit eget bilbudget hos Business Danmark (åbner i nyt vindue)

Leaset firmabil eller egen bil* Billigste pris for 14.900 privat-km/år
Du bør vælge
Årlig prisforskel mellem firma og kørepenge
Hyundai i30 1,6 CRDi Eco style 5.095 kr. Kørepenge 22.175 kr.
Kia Ceed 1,6 CRDi premium 10.768 kr.
Kørepenge 22.307 kr.
Volvo V40 D2 16.498 kr. Kørepenge 21.302 kr.
Mercedes A 180 CDI 38.707 kr. Firmabil 2.519 kr.
Opel Insignia 2.0 CDTi Cosmo EcoFLEX 39.496 kr. Firmabil 4.935 kr.
Ford Mondeo 2.0 TDCi Trend 40.079 kr.
Firmabil 19.570 kr.
VW Passat 2.0 TDI BMT Trendline 41.700 kr. Kørepenge
5.225 kr.
Audi A4 Avant 2.0 TDI 51.093 kr. Firmabil 8.093 kr.
BMW 320d 52.051 kr. Firmabil
12.274 kr.

 


* Beregnet ud fra en bil i fire år, hvor du årligt tilbagelægger 32.100 erhvervs-km og 14.900 privat-km i henholdsvis en leaset firmabil eller egen jobbil på kørepenge. Kilde: Business Danmark

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...