Polestar 2 Danmark 2021

Polestar kommer til Danmark allerede i 2021

Tesla Model 3 og Volkswagen ID.3 får nu en ny konkurrent i Polestar 2. Polestar har lanceringsplaner i 10 europæiske lande og det inkluderer nu Danmark

17. december 2020 af Gustav Reeh Persson

Polestar 2 til salg i Danmark

Svenske Polestar er et selvstændigt bilmærke ejet af Volvo. Polestar bygger kun elbiler, og nu får vi i Danmark mulighed for at købe deres anden model, Polestar 2. 

Den har været tilgængelig i Tyskland og Norge, hvor den har opnået stor popularitet. 

Efter godt et år på det norske marked blev den kåret til årets bil og folkets favorit, og nogenlunde samtidig vandt den titlen som årets bedste premiumbil i Tyskland.

Der mangler stadig præcise modelspecifikationer og prisoplysninger af Polestar 2 i Danmark, men Polestar åbner ordrebøgerne i sommeren 2021 og leveringerne er planlagt til starten af fjerde kvartal 2021. 

Polestars lancering som mærke

Polestar blev lanceret i 2017 med Polestar 1 - en performance-hybrid med 609 hk, 1.000 Nm og en elektrisk rækkevidde på 124 km (WLTP). Som Bil Magasinet fik en prøvetur i, som du kan læse mere om her.

I 2019 blev sløret løftet for Polestar 2 - den der kommer til Danmark, med en ydelse på 300 kW og 660 Nm, firehjulstræk, en 78 kWh batteripakke og en rækkevidde på 470 km (WLTP). 

Den er sammenlignelig med Tesla Model 3, også i prisen, i hvert fald på andre markeder. Den har vi heldigvis også kørt, hvilket du kan læse mere om her.

Polestar 2 Danmark 2021

Flere modeller på vej fra Polestar

Polestar har fornylig vist konceptbilen Precept, der skal vise fremtiden for mærket. Derudover er der snak om Polestar 3 som en SUV. 

Når Polestar 3 bliver lanceret, forventeligt i 2022, får vi den selvfølgelig også her. Den bliver bygget på samme platform som Volvo XC90, der også kommer i en ny generation i 2022 med bl. a. en fuld elektrisk drivline.

Polestar Precept concept car 2020

Her er Polestars Precept, en konceptbil der skal vise fremtiden for mærket.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...