Volvo V70 D5
Volvo V70 D5© bilmagasinet.dk

Hvem der bare havde 5 cylindre

Uge 10/10 Volvo V70 D5 HOT

11. marts 2010 af Mikkel Thomsager

Efter mit privatkøb af en Volvo V70 2,0, har redaktionen erklæret mig inhabil i test af Volvo V70-modeler - ærgerligt nok. Så det bliver Søren Juul, der skal laver testen af denne Volvo V70 5D, mens Anders Richter tager sig af en Volvo S80 DRIVe med 1,6 liters HDi-motor, som vi også har til test.

Jeg har dog kørt begge. Det kan man jo ikke lade være med, når nu der står en V70 i privaten. Eller i virkeligheden kan man bare ikke lade være. S80 med den lille diesel fra Citroën/Peugeot trækker forbavsende godt. Den virker hurtigere end min 145 hestes benziner, fordi den trækker så fint i bunden (i modsætning til min). Til gengæld vibrerede motoren mere i S80, end jeg nogen sinde har oplevet i en Citroën eller Peugeot med samme motor. Så jeg vil ikke bytte.

Det vil jeg derimod gerne med D5. Der er helt anderledes power i den store 205-hestes 5-cylindrede diesel. Den trækker helt fantastisk, ikke mindst sammen med det 6-trins automatgear. Og den ryster slet ikke som den 4-cylindrede i S80.

Den 5-cylindrede lyd er også intakt, og fra førersædet kan man ikke høre, at det er en diesel.

Jeg ville helt klart gerne bytte med en 5-cylindret - benzin eller diesel - men økonomien skar en cylinder af til privaten.
 

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...