© bilmagasinet.dk

Hård hund med blidt sind

Uge 11/13 Volvo V40 T5 R-Design HOT

15. marts 2013 af Mikkel Thomsager

Volvos 5-cylindrede turbomotor er en gevinst for enhver bil. Den lyder fantastisk, har et vidunderligt bundtræk og fordeler effekten gennem det meste af omdrejningsfeltet, men trods 254 hk bliver den aldrig rigtig voldelig.

Det forventer man ellers, når der står T5 på bagsmækken. Ikke mindst når motoren er pakket ned i en V40 med R-Design. Den ser aggressiv ud, ikke mindst i racerblå, som er blevet en Volvo signaturfarve.

Men det er som motoren ikke vil stresses. Ja, den er hurtigt, men den er ikke 254 hk hurtig, og det lykkedes mig heller ikke at komme bare i nærheden af de 6,4 sekunder, som er den officielle accelerationstid fra 0-100 km/t.

For et par uger siden kørte jeg den firehjulstrukne V40 Cross Country-model med samme motor. Der havde jeg den samme oplevelse af forsigtighed. Da tilskrev jeg det firehjulstrækket, som jo øger bilens egenvægt.

Men oplevelsen er præcis den samme i den forhjulstrukne V40 T5. Der er heller ikke nær den samme momentstyring i rattet som i den 250-hestes Ford Focus ST.

Derimod er V40 T5 klar til motorvejsridt af enhver type og længde, og så længe du udnytter det solide bundtræk og de fine mellemaccelerationer, får du den forventede sporty oplevelse af R-Design.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...