2015 Volvo XC90 D5 Inscription AWD aut.
2015 Volvo XC90 D5 Inscription AWD aut. © Søren Juul

Brugte luksus-Volvo'er falder ekstremt meget i pris lige nu

Der er især kanongode køb af lettere brugte Volvo'er på brugtmarkedet lige nu, viser en analyse, Bilbasen har foretaget for Bil Magasinet/Børsen

30. august 2018 af Steen Bachmann


Priserne på det danske brugtmarked har fundet et naturligt leje efter afgiftsomlægningerne sidste efterår. Her faldt nybilpriserne på luksusbiler markant, og det skulle markedet lige korrigere for. 

I flere måneder faldt priserne, og det var først i juni, at prisfaldene fladede ud. 

Derfor er status, at det klassiske prisspænd mellem nye og brugte luksusbiler er genoprettet, og man kan gøre nogle virkelig gode køb i øjeblikket, hvad enten man vælger køb eller leasing af en brugt, større bil.

Volvo V90 er styrtet ned i pris

Hvis man har et bilbudget på mellem 8.000 og 10.000 kr. om måneden inklusive alle udgifter, hvordan beslutter man så, om man skal købe ny eller brugt?

"På dét budget ville jeg ubetinget købe brugt, fordi man får virkelig meget bil for pengene. Tag nu Volvo V90 – her har jeg fundet en ét år gammel D5 R-Design med en nypris på 930.000 kr. til 620.000 kr. Den er et glimrende eksempel på, at man med et månedligt bilbudget alt inklusive på ca. 8.500 kr. kan blive virkelig godt kørende. Jeg vil faktisk sige, at afgiftsomlægningerne har medført, at man kan gå en klasse op for samme budget. Det er noget, danskerne kan bruge til noget," siger markedsanalytiker Jan Lang fra Bilbasen. 

2015 Volvo XC90 D5 Inscription AWD aut.
2015 Volvo XC90 D5 Inscription AWD aut. © Søren Juul

Hvor får man mest for pengene?

"I den øvre ende af luksusklassen er der virkelig gode køb at gøre – er man så privilegeret at have en million kroner til en brugt bil eller et tilsvarende leasingbudget, så kan man få nogle biler, som tidligere var uopnåelige. Må jeg igen fremhæve et Volvo som eksempel. Her har jeg fundet en ét år gammel XC90 med kun 8000 km med en nypris på 1.450.000 kr., som nu står til salg til 900.000 kr. Det er unikt, og der er lignende eksempler med Porsche Macan, BMW X5 og de andre store SUV'er. Vi kan se på søgningerne, at der er stor interesse for bilerne i den dyre ende."

2015 Volvo XC90 D5 Inscription AWD aut.
2015 Volvo XC90 D5 Inscription AWD aut. © Søren Juul

Kan du pege på en outsider, som er faldet ekstraordinært meget i værdi?

"Nu kan man jo ikke kalde Volvo for outsider, men der er virkelig gode køb at gøre her. Og så vil jeg sige, at de dyre kompakte sportsmodeller fra Mercedes, Audi og BMW har haft et højt værditab, og derfor er gode køb i øjeblikket. Her kan man få rigtig megen køreglæde for 700.000 kr. eller omtrent 8.000 kr. om måneden – man skal dog lige sørge for, at forsikringsomkostningerne ikke stikker helt af."

Du kan få mange flere gode historier i Bil Magasinet, som udkommer hver måned. Få de første 6 numre af Bil Magasinet direkte ind gennem brevsprækken. Prisen er kun 199 kr. Du sparer 220 kr. Læs mere om det gode tilbud lige her.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.