En driftbil er fantastisk til at køre på bane, men hvordan klarer den egentlig en tur gennem en storby? Det har bilsitet Jalopnik undersøgt i samarbeje med drift-stjernen Ryan Tuerck – og hans Scion FR-S med 500 hk og en V6-motor fra Toyota.
Bilen, som laver hjulspind i tredje gear, kan med nød og næppe indregistreres i USA. Og selv om den ikke ligefrem egner sig til New Yorks travle, hullede og flere steder brostensbelagte gader er det lige præcis her, de to gutter kører hen.
Så tag med en tur på motorvejen, gennem den berømte Holland-tunnellen, over Times Quare (to gange) og ved ad 47th Street i en driftbil. Det er langt væk fra bilens hjemmebane, men det er stadig en fantastisk tur (husk at skrue op for lyden gennem Holland-tunnellen).