© bilmagasinet.dk

Verdens hurtigste elbil: 496 km/t

Team fra Ohio State University går mod at bryde 500 km/t-grænsen på saltsletten i Bonneville, Utah

25. august 2010 af Steen Bachmann


Tirsdag satte den eldrevne Buckeye Bullet Electric Streamliner ny verdensrekord for eldrevne biler. Den nåede en gennemsnitshastighed på 307,66 MPH (495,7 km/t) målt over en strækning på en mile med flyvende start. Strækningen skal gennemkøres hver vej inden for 60 minutter, og topfarten blev målt til 320 MPH (515 km/t).

Teamet fra Ohio State University har kørt mere end 200 testkørsler med rekordbilen. De har skruet gradvist op for momentet og forceret hastigheden, og mener, at der er meget mere i bilen. Batterierne af lithium ion-typen er fremstillet af virksomheden A123 fra Massachusetts, der også var involveret i udviklingen af KERS-systemet i Formel 1 og desuden er aktionær i Fisker Automotive.

© bilmagasinet.dk

Universitetet har forsket i eldrevne rekordbiler siden 1990'erne, hvor man begyndte med en eldreven Formel Ford med almindelige nikkelcadmium-batterier.

 

 

 

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...