8-tals-race er blevet kaldt den dummeste motorsport nogensinde. Det er måske lige groft nok, men vi kan selvfølgelig godt se, at det måske ikke er det smarteste i verden af lave en racerbane som et 8-tal - uden en bro på midten. På den anden side giver det jo virkelig gode muligheder for buler og ridser i lakken, og mon ikke det har været en del af designernes onde plan.
For nylig var der verdensmesterskab i 8-tals-race på Indianapolis Speedrome i USA. Og for at være sikre på at tilskuerne får noget action at se på undervejs, var løbet sat til at vare tre timer. Det er ganske lang tid at skulle bevare koncentrationen, når man hvert 10. sekund skal krydse en racerbane med en slange af biler, og vi gætter på, at det kræver adskillige kilo is i maven at deltage.
Her er de første otte minutter af løbet. Efter to minutter aner man ikke, hvem der ligger forrest eller bagerst, men det er stadig helt hypnotiserende at kigge på.