Selvom nye biler bliver mere mere sikre, kan det ikke skærme os mod for høj fart. I halvdelen af dødsulykkerne i trafikken har der været kørt for stærkt i forhold til fartgrænsen eller vej- og vejrforholdene, viser tal fra Vejdirektoratet.
For at give en bedre forståelse af de kræfter, der ligger bag farten på vejene, har Rådet for Sikker Trafik i forbindelse med den aktuelle fartkampagne "Sænk farten - før det er for sent" taget alternative metoder i brug. I en ny kampagnefilm lader man en kran hejse en mellemstor bil op til 12. sal, hvorfra den falder mod jorden og rammer et træ.
Kampagnefilmen er blevet til i et samarbejde med bilinspektører, der har udregnet og testet, hvilke kræfter, der er på spil, hvis man kører galt med 90 km/t. og fx rammer et vejtræ.
- Vi håber, at det her er en øjenåbner for mange. Mens de fleste har stor respekt for højder, så opfatter mange bilister ikke farten på vejene som noget risikabelt. Med filmen prøver vi at koble de to ting sammen og vise, at det er de samme fysiske kræfter, der er på spil, hvis det går galt, siger Michelle Laviolette, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.
Trafikulykker koster dyrt
Foruden de store menneskelige omkostninger ved fartulykker, har ulykker på vejene også en økonomisk betydning for samfundet. Vejdirektoratets foreløbige ulykkestal for 2017 viser, at 183 personer mistede livet i trafikken og cirka 3.000 kom til skade.De gennemsnitlige samfundsøkonomiske omkostninger per personskade i trafikken er på 5 millioner kroner ifølge DTU. Det er for eksempel udgifter til politi- og redningsarbejde, hospitals- og plejeudgifter, manglende skatteindtægter, velfærdstab m.m.
