Hey! Du må ikke parkere her!

Det burde ikke kunne lade sig gøre, men to Porsche 911'ere endte i weekenden oven på hinanden under et løb i Frankrig

28. september 2015 af Christian Thestrup

Det burde ikke kunne lade sig gøre at parkere oven på en konkurrent under et racerløb. Især ikke når det sker i en bil, der er udstyret med en spoiler på størrelse med et spisebord, hvilket burde holde bilen på jorden. Det hjalp dog ikke racerkøreren Jules Gounon, som i weekenden endte på taget af Joffrey De Nardas Porsche 911. Og der blev han holdende.

Uheldet skete allerede i det første sving under Carrera Cup i Frankrig. Bortset fra bilerne kom ingen dog til skade, og efter de to Porscher var blevet fjernet, kunne løbet fortsætte. 

Den tidligere Formel 1-kører lagde bagefter følgende Tweet ud, og vi kan kun give ham ret. Det er et billede, man ikke ser hver dag. 

Se en video med det bemærkelsesværdige uheld nedenfor.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...