Gear-porno: Denne mand tryller med ni trin og to stænger på få sekunder

Lastbilchauffører skulle tilsyneladende have mindst tre-fire hænder for at betjene rat og gear i tiden før teknologiske hjælpemidler. Se en trucker mestre en avanceret manuel gearkasse til perfektion!

24. september 2016 af Daniel Bohnsen

Hvis du nogensinde har kørt hjem i et stræk fra skiferie i Østrig, ved du, at arbejdet som langturschauffør ikke er det rene barnemad. Det var dog endnu hårdere i slutningen af 1950'erne, hvis man skal vurdere ud fra denne video.

Lastbilen er en Mack B61 med Duplex Over Gear. Dens 6-cylindrede dieselmotor yder kun 170 hestekræfter, så der skal arbejdes med mekanikken for at få den tunge lastbil op i fart.

Det er en Mack B61 i stil med denne, chaufføren betjener i videoen.

To gearstænger kontrollerer en 9-trins gearkasse, der er opdelt i høj- og lav gearing – og mellem hver gear skal der dobbeltudkobles. Dertil kommer tilpasning af mellemgas og et enormt jernrat uden servostyring.

Samlet set kræver accelerationen af den gamle Mack lastbil mere end bare almindelig fingerfærdighed, og lastbilchaufføren jonglerer de to stænger, som Susan K håndterer... sprutflasker. Når hun er bartender, jo.

Se selv i videoen herunder:

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...