Det handler efterhånden mere om love og regler end om tekniske løsninger, når de førerløse biler ikke er at finde på vejene endnu.
Men på en lukket bane er lovgivning ingen hindring, så her gives der allerede nu fuld gas i førerløse biler. Her kan du se bilen med navnet Devbot på en flyvende omgang ved Berlin ePrix.
Spørgsmålet er så, om nogen har interesse i at se et racerløb med lydløse og elektriske biler, som er styret af en håndfuld programmører og ingeniører, der teoretisk set lige så godt kunne sidde med benene oppe i sofaen derhjemme, mens løbet står på?
Umiddelbart er vi mere til en omgang Formel 1. Hvis du også har det sådan, kan du se alle TV-tiderne for weekendens Grand Prix i Aserbajdsjan lige her.