Bag om bilerne fra 'Koldkrigerne'

Kig med her, når vi går bag om optagelserne til artiklen 'Koldkrigerne' med de to prægtige maskiner: Mercedes 500 SEL og Tatra 613

20. marts 2015 af Christian Thestrup


I det nye nummer af Bil Magasinet, der lige er kommet på gaden, har vi skruet tiden 30 år tilbage og ladet det ypperste fra Vesttyskland, en Mercedes 500 SEL, møde en af Østblokkens helte - en Tatra 613 i den lange VIP-udgave.

Den hvide Mercedes-Benz 500 SEL tilhører Bil Magasinet-læser Søren Ignaz fra København, der købte den, fordi han måtte eje den. Den har tilhørt den italienske ambassade i Japan, hvor den kørte som ambassadebil i 27 år. Bilen er venstrestyret, fordi ambassadøren foretrak at sidde i højre side og ville have frit udsyn. Tallene på speedometeret er hvide op til 100 km/t og gule herfra og op til 260 km/t. Det skyldes, at den daværende fartgrænse i Japan var på 100 km/t. Søren købte dermed en original bil fra 1985 med fuld servicehistorik, der aldrig havde været over 100 km/t.

Er du endnu ikke abonnent på Bil Magasinet? Så klik her og få et godt tilbud.

Østblokken er repræsenteret af en Tatra 613 i den sjældne Special-udgave. Tatra 613 blev kaldt “østblokkens Cadillac” og var en tjekkoslovakisk luksusbil fra 1970’erne, der i princippet kunne erhverves af alle, der havde råd (det var der ingen private, der havde). Special-udgaven var forbeholdt højere rangerende embedsmænd og politikere. Den blev ikke forhandlet offentligt, og reglen var, at udrangerede biler blev skrottet, så man ikke risikerede, at de havnede i hænderne på almindelige mennesker. Der er produceret cirka 80 eksemplarer af 613 Special, og der er omkring 30 tilbage i dag.

Læs hele artiklen i det nye nummer af Bil Magsinet og kom med bag optagelserne til artiklen lige her. Det var en kold, men sjov dag!

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...