Elbilerne kommer, og der er mange at vælge imellem. Derfor lader vi redaktionens Anders Richter om at lave en liste med de 10 fedeste elbiler efter hans mening. Se videoen nedenfor, og læs mere om de 10 biler herunder.

10 | Microlino Electric
Microlino Electric er en elektrisk mikrobil fra Schweiz, og hvis du synes logoet ser genkendeligt ud, så er det fordi, at firmaet tidligere har lavet nogle løbehjul, som fik stor succes. Nu vil de gerne ind på elbilsmarkedet, og det gør de med Microlino Electric, som den lille bil hedder.
Designmæssigt henter den inspiration fra den originale BMW Isetta fra 1955,

9 | Seat Mii Electric
Jo, det her er en liste over de fedeste elbiler lige nu, og så tænker du nok, at jeg må have tabt sutten for at medbringe en Seat Mii Electric. Men hør nu lige hér!
En Seat Mii Electric er med en pris på 149.990 kr. den billigste elbil i Danmark lige nu, og det er da ret coolt. Nej den kører ikke vanvittigt spændende eller har en ekstrem rækkevidde, men den er billig! Rigtig billig! Hvem elsker ikke et godt tilbud?

8 | BMW i3
Nummer otte på listen over de fedeste elbiler lige nu er faktisk en gammel kending – det er BMW i3. BMW i3 kom på markedet i 2013, og normalt så plejer man at blive træt af at kigge på biler efter 3-4 år, men sådan er det ikke med i3 – i hvert fald ikke, hvis du spørger os.
BMW i3 er bygget i kulfiber! Jep, BMW i3 er bygget i det samme materiale, som McLaren bruger til deres sportsvogne. Forskellen er bare at en i3 koster omkring 300.000 kr., mens en McLaren 720S koster en seks mio. Kr.

7 | Tesla Model 3
Modellen jeg har valgt til syvende pladsen på min liste er Tesla Model 3. Men hvorfor så ikke dens storebrødre Model S eller Model X? Vi synes, Model S er ved at virke lidt gammel, og Model X er alt for stor, og så er den faktisk alt for ukomfortabel. Og så har vi heller ikke lige lyst til at få fingrene i klemme i de der vanvittige Falcon-doors.
Model 3 kan vi rigtig godt li’ og den koster fra 370.000 kr., hvilket er yderst rimeligt, hvis du spørger mig. Og jo, den er ikke bygget i kabinen ligesom en Mercedes C-klasse eller BMW 3-serie, men den kan nu altså stadig noget.

6 | VW ID3
Nummer 6 på listen er den nye VW ID3, og egentlig så skulle vi allerede have haft sådan en elbandit til test, men det kører ikke helt hos VW, når det kommer til lanceringen af en af deres måske vigtigste modeller nogensinde.
VW bokser simpelthen med at få softwaren i bilen til at spille, og derfor er lanceringen blevet udskudt hen mod slutningen af år 2020.

5 | Polestar 2
Polestar 2 er navnet på den svensk-kinesiske konkurrent til Tesla Model 3.
For det første synes vi Polestar 2 ser mega godt ud. Den kører det her skandinaviske stramme design, som vi synes er ret cool, men hvad vi synes er endnu federe er, at de har haft stor fokus på, at den skal køre godt.

4 | Audi e-tron
For det første er Audi e-tron megakomfortabel at køre langt i, og hvis du lige smider et par store fælge på og nogle S-Line skørte så spiller den altså helt godt, når du cruiser gennem hovedstaden om natten, og bare hører mega høj bass-musik. For det gør du nemlig i en elbil, for du bliver jo nød til at overdøve den motorlyd, som ikke er der…

3 | Honda e
En af de største elbilsoverraskelser for mig i år har været den nye Honda e. Vi har testet den på Youtube-kanalen, og i den video kan du få mange flere facts.

2 | Porsche Taycan
Porsche Taycan er en fed elbil, punktum! Det er samtidig også den billigste Porsche i det danske modelprogram, og det i sig selv er jo en grund til at købe den – hvis altså du lige har en rund mio. Kr. stående på kontoen som bare keder sig.

1 | Koenigsegg Gemera
Nummer 1 på listen er Koenigsegg Gemera som har 3 elmotorer med samlet set 1.100 hk. Teknisk set er Gemera egentlig en hybrid bil, så vi har altså snydt lidt for at få den med på den her liste, men vi er bare så vilde med Gemera, at den skulle med. Grunden til, det er snyd er nemlig, at den også har en lille 3-cylindret benzinmotor på 2,0 liter med 600 ekstra hk, men prøv lige at glemme den et øjeblik.
For den kan altså krydse 300 km/t på ren eldrift, og det i sig selv er da en præstation.