0-210 km/t i en Tesla S P85D

Kan man blive træt af at se en Tesla S P85D accellerere som en raket? Hvis dit svar er ja, skal du nok ikke klikke på denne video, der er lavet af en dansker

9. marts 2015 af Christian Thestrup


Da den danske motorjournalist Ebbe Sommerlund, der skriver for elbil-magasinet GO, i sidste uge skulle til biludstillingen i Genève - og Tesla samtidig havde været så flinke at låne ham en Tesla S P85D - var det oplagt at skyde lidt video undervejs.  

Så på en tilkørselsrampe til Autobahn blev bilen sat i Insane-mode, pedalen blev trykket i bund og speedometeret kom til at ligne nålen på en badevægt, der lige er blevet trådt på af en elefant.

Og selv om man nok ikke skal lave den manøvre hele vejen fra Danmark til Genève, er det lidt imponerende, at bilens estimerede rækkevidde kun falder fra 313 kilometer til 306 kilometer undervejs.

 

 



Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, så snart du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.