Toyota er den nye konge
For fem år siden overhalede Volkswagen Group Toyota som verdens største bilproducent. Nu er Toyota tilbage på toppen, efter de afslørede salget for 2020, hvor Toyota sammen med Lexus solgte 9,53 millioner biler. Det er ikke meget der skiller de to bilproducenter ad.
Volkswagen Gruppen, der består af bilmærker som Audi, Skoda, Seat og Volkswagen solgte 'kun' 9,31 millioner biler. Volkswagen har også andre ekslusive bilmærker som Bugatti, Lamborghini, Porsche og Bentley, der ikke hjælper så meget på salgstallene.

Herhjemme lignede Toyota Yaris længe den store salgssucces, men nu ser det ud til, at den bliver ramt hårdt af de nye danske afgifter.
Volkswagen blev hårdt ramt af Corona
Selvom Toyota overhaler Volkswagen, solgte bilproducenten 11.3% mindre end i 2019. Forskellen er bare, at Volkswagen Groups salg faldt med hele 15,2%. Det var første gang i fem år, at begge bilproducenter så et fald i salget.
Det er selvfølgelig corona-pandemien, der har påvirket salget mest. En del af forklaringen ligger der, hvor de forskellige bilproducenter har de største markedsandele. Volkswagen er stærkest i Europa, hvor bilsalget faldt med 24%. Toyota er stærkere end Volkswagen i USA, hvor bilsalget kun faldt med 15%.
Bliver 2021 Volkswagens år?!
Der er to grunde til, at Volkswagen forventes at generobre titlen som verdens største bilproducent i 2021. Den første grund er, at man forventer et øget salg i Europa, når man forhåbentlig kommer over coronakrisen.
Den anden grund er, at præsentationen af den elektriske SUV ID.4 vil øge salget globalt, og selvfølgelig at ID.3, årets bil i Danmark, vil fortsætte sin salgssucces. Faktisk forventer Volkswagen Group, at salget af deres elbiler bliver så stort, at de kan udfordrer Teslas titel som verdens største elbilsproducent. Begge forventer omkring 750.000 solgte elbiler i 2021.