Hvid Toyota GR Yaris grusvej front
Toyota GR Yaris© Bil Magasinet

Vild video: GR Yaris triller rundt til trackday og bliver HELT smadret

En Toyota GR Yaris og en god mængde grus. Det lyder umiddelbart som opskriften på en forrygende køreoplevelse - i dette tilfælde var det opskriften på en farlig cocktail...

27. maj 2021 af Frederik Holck

GR Yaris er udviklet til WRC

Vi har tidligere beskrevet Toyota’s GR Yaris som værende en af de største biloplevelser i 2020. Udsagnet hænger unægteligt sammen med det faktum, at bilen blev udviklet med henblik på Toyota Gazoo Racing’s deltagelse i WRC. Vælger du din GR Yaris med Circuit-pakken, er den udstyret med Torsen-differentiale på både for- og bagakslen. Derudover bliver bilen udstyret med Michelin Pilot Sport 4-dæk, monteret på 18” smedede alufælge.

Det er netop fælgene, som afslører, at bilen i videoen er udstyret med Toyota’s Circuit-pakke. Denne udstyrspakke koster 76.000 kr. mere end basisudgaven. Til gengæld er din GR Yaris mere kompetent på en racerbane.

Toyota’s GR Yaris kommer i tre forskellige udgaver, som du kan læse mere om her.

Psst... har aktiveret dit prøveabonnement på Bil Magasinet? Se hver, hvor billigt det er!

Toyota GR Yaris Circuit-pakke
Toyota GR Yaris© Bil Magasinet

En klassisk “tank slapper”?

De baneorienterede opgraderingerne fra Circuit-pakken var desværre ikke nok til at forhindre denne GR Yaris i at rulle voldsomt rundt i gruset. Uheldet skete under en våd trackday på Audruring i Estland. I videoen ses den hvide GR Yaris overstyre med høj fart igennem et sving, netop som en GR Yaris burde køres. Uheldet sker først i slutningen af svinget, idet føreren prøver at kompensere for bilens overstyring.

Se videoen og bedøm selv:

Slap med skrækken

Føreren af bilen kunne selv gå fra uheldet og slap derfor med skrækken. Værre ser det ud for selve bilen, som blev erklæret totalskadet efter uheldet. Normalt er grusgravens formål at stoppe biler, som har mistet kontrollen. I dette tilfælde gravede den ene side af bilen sig ned i gruset, hvilket forårsagede de voldsomme ture rundt på taget. I videoen kan man se, hvordan carbontaget er knækket midt over.

Se de voldsomme skader i videoen:

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...