Toyota Supra A90 2019 Jarama Front Forende Camouflage

Breaking news: Se billederne af den nye Toyota Supra

Toyota Mexico er kommet til at vise billederne af den nye Toyota Supra før tid. Den er ligeså sprød som vi havde håbet på. Se alle billederne her:

11. januar 2019 af Frederik T. Frey

Afsløret på Twitter

Det var først meningen at vi skulle se billederne af den nye Toyota Supra i næste uge, hvor den bliver præsenteret på Detroit Autoshow. Men nu har Toyota Mexico kommet til at afsløre den nye Toyota Supra før tid. Det er sket på Twitter hvor de har lagt en video op. Alt tyder på, at det dog ikke var meningen, fordi Tweet'et er slettet igen. Men nettet er ubarmhjertigt og sådan noget spreder sig som en steppebrand. 

Se billederne herunder. Så snart vi får de endelige billeder, skal vi selvfølgelig nok opdatere artiklen. 

Hvor?

Toyota har inviteret til Spanien, hvor den nye Supra får asfalten at smage på Jarama-racerbanen og de omkringliggende offentlige veje. Bilerne er prototyper, men er ifølge Toyota tæt på de færdige produktionsbiler, der kommer til næste år.

Hvad er nyt?

Alt på nær navnet og filosofien om, at en Toyota Supra har 6-cylindret rækkemotor i snuden og baghjulstræk. Den foregående generation, A80, kom på markedet i 1993, og den nye har intet tilfælles med den bil – i hvert fald ikke i andet end overført betydning.

Den nye Toyota Supra er udviklet sammen med BMW, men på nuværende tidspunkt vil japanerne ikke ud med konkret data. De lover dog over 300 hk, en 8-trins ZF-automatgearkasse, et lavt tyngdepunkt (lavere end det i GT86) samt en kort akselafstand parret med en bred sporvidde. Uden de konkrete data og mål er det svært at vurdere Supra'en – men når man ser bilen i virkeligheden, er proportionerne tydeligt korte, brede og dynamiske.

Toyota Supra A90 2019 Jarama Front Forende Camouflage

Bil Magasinets testkører, Frederik T. Frey, bag rattet af den nye Toyota Supra på Jarama-racerbanen i Spanien.

Hvordan kører den?

På præsentationsturen fik jeg lov at køre én ud af kun fire eksisterende Supra-prototyper. Derfor var der vagt på sessionen så at sige. Under kørslen på den teknisk udfordrende Jarama-racerbane sad en professionel køreinstruktør i passagersædet på alle omgangene. Forståeligt nok er han meget påpasselige med de få biler, der er til rådighed. Så selv om jeg flere gange fik en krystalklar melding fra Toyota'en om, at vi skulle angribe svingene hårdere, fik jeg en verbal besked på det modsatte fra min nye makker til højre. Samme niveau af forsigtighed var tilfældet, da den nye Supra skulle testes på offentlig vej – her var udfordringen ikke køreinstruktørens nerver men resten af min Toyota-kortege, der sakkede bagud, så jeg som frontlokomotiv måtte sætte farten ned og vente. I en bil som den nye Toyota Supra har man ikke lyst til for meget af den slags.

Toyota Supra A90 2019 Jarama bagfra bagende køre racerbane Camouflage

Supra er camoufleret – det færdige design og kabine vises i 2019.

MEN det lykkedes mig alligevel at komme et stykke ind på livet af den nye japanske sportsvogn, selv om jeg tydeligt kunne mærke, at jeg kun fik bladret i de allerøverste lag af, hvad der føles som en fantastisk køremaskine. Som sagt vil Toyota ikke ud med dataen, men den nye Supra føles meget let, samtidig med at den har utroligt høje mængder af greb i fordækkene. Bagenden, der bl.a. får hjælp fra et mekanisk differentiale med elektronisk styring, føles som et aktiv, der nærmest på kommando kan beordres til at hjælpe forenden med at pege den rigtige vej ved at træde et skridt til siden – det vel at mærke både når der gives gas, eller laves speederløft eller ligefrem bremses. Bagenden løfter sig flot, og når den korrekte vinkel på sportsvognen er fundet, sætter den sig elegant ned igen for at finde grebet, når det rigtige input kommer fra føreren på pedalerne. Det superfede er, at selv om karakteristikken forstærkes, som farten stiger, så er den mærkbar, uden jeg behøver ligge på bilens grænser konstant. Selv om Supra er hurtig, kontant og på nogle punkter en smule brutal, er dens balance, styretøj og måden den modtager og retter sig efter input på delikat, og skaber en baghjulstrukken sportsvogn, der føles adræt, levende men stadig seriøs og med et højt greb.

Vil du læse mere om den nye Toyota Supra og dens køreegenskaber, så kig med i Bil Magasinet, som udkommer hver måned. Få de første 6 numre af Bil Magasinet direkte ind gennem brevsprækken. Prisen er kun 199 kr. Du sparer 220 kr. Læs mere om det gode tilbud lige her.

Toyota Supra A90 2019 Jarama kabine interiør Frederik T. Frey Camouflage

Interiøret er endnu ikke designet – derfor var næsten alt gemt væk under mørke tæpper.

Hvem er konkurrenterne?

Det står fortsat lidt uklart, da hverken de endelige data, bilens interiør eller pris er kendt. Men klassen for sportsvogne er meget alsidige. BMW Z4 er udviklet med flere af de samme komponenter som den nye Toyota Supra, men også biler som Porsche 718 Cayman og Ford Mustang kan vise sig som potentielle konkurrenter.

Hvornår lanceres den?

Det færdige design og kabinen vises først på året i 2019, men vi forventer, at der går omkring seks måneder, inden de første Supra'er møder deres kunder. Der er endnu intet officielt om priser.

Toyota Supra A90 2019 Jarama bagfra bagende hækvinge racerbane Camouflage.JPG

På hækken har Toyota Supra en lille og diskret vinge.

Velkommen i loungen

Du har netop læst en artikel fra samlingen i Freddies Lounge.

Freddies Lounge er et tilbagelænet sted, hvor der er plads til de skæve historier, den passionerede fortælling og slyngelstue-beretninger. Din vært i loungen er testkører og motorjournalist Frederik T. Frey, der disker op med højdepunkter fra såvel den personlige garages indhold som fede køreoplevelser qua jobbet på Bil Magasinet. Mellem de bløde og smagfulde møbler bor en BMW 318iS Coupé, ”Bedstefars Taunus” (en Ford 17M RS P7B) og en Cadillac CTS – på liften hænger kærestens Buick Skylark GS...når hun altså ikke er ude at lufte amerikanerens 6,6-liters Big Block-V8'er.

Se resten af arkivet i Freddies Lounge ved at klikke her.

Freddies Lounge Frederik T. Frey Bil Magasinet BMW 318iS Coupé E36 1997 Ford Taunus 17M RS P7B 1970 Cadillac CTS V6 2003 Buick Skylark GS V8 1966 Værksted Garage

Velkommen i Freddies Lounge.

Du kan få mange flere gode historier i Bil Magasinet, som udkommer hver måned. Få de første 6 numre af Bil Magasinet direkte ind gennem brevsprækken. Prisen er kun 199 kr. Du sparer 220 kr. Læs mere om det gode tilbud lige her.

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...